Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Emil Hannover: Nogle Indtryk fra Foraarsudstillingen paa Charlottenborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kokettere badet i Solens Lys, end vi før havde set den; Zacho
kunde male Træernes transparente Farver og kølige Skygger med
en Kraft, der ikke før var set her hjemme. Men alle manglede
de den beundrende Respekt for Naturen, som fik Købke til at
gøre Underværker ud af Glassens Have og det gamle Østerbro.
Del, der karakterisérede den ældre Landskabskunst, det var
dens Udøveres store Nøjsomhed, naar det gjaldt Valget af
Æmner, og den trofaste Kærlighed, naar det gjaldt Æmnernes
Behandling. Naturen — den danske Natur — var for dem ikke
til Brug for tekniske Saltomortaler; de tog den for, hvad den var,
vilde ikke besmykke den, men kunde aldrig faa den dejlig nok.
De havde viet sig til den danske Natur; de var gaaet i Kloster i
den danske Natur.
Alligevel var der enkelte, der bar Traditionen frem i Tiden,
og den lever endnu i den danske Kunst. Frem for alle bæres
den af den gamle Kyhn, en Olding med en Ynglings lidenskabelige
Elskov til Naturen, en Heros med en Rekruts hele Mod og Flid.
Ubestridelig er han, trods sine snart halvfjærdsinstyve Aar, den
bedste Mand i vor Landskabskunst. Han er saa fortrolig med
den danske Natur, som en Eremit med Ørkenens Sand. Aar efter
Aar bliver han friskere og bringer han Billeder, som i sjælfuld
Alvor, i inderlig Poesi og hellig Andagt overgaar alt, hvad
Udstillingerne rummer i hans Fag. Aldrig er han overmodig af sit
Kendskab til den dejlige Brud, den danske Natur, til hvilken han
har viet sig. Hver Gang den blotter for ham sin Skønhed,
for-trylles han af den. Aldrig har han af Vane betraadt sit Alter;
Aarene har gjort ham til en glødende Tilbeder. Aldrig er han
stivnet i nogen Form; ingen Farve har taget fast Ophold paa hans
Palet. Han kan være altfor øm om en Forgrunds Form, han
kan være ubehjælpsom i Haandelaget, men han er det kun af
lutter Frygt for ikke at yde Naturens mindste Vækst den fulde
Hyldest. Det han søger i den danske Natur, det med hvis
Kvintessens han fylder hvert Billed, han maler, er det milde, det
alvorlige, det fredsæle ved den danske. Sø, i den danske Skov,
paa den danske Eng. Altid det danske! — og han skal have
Tak derfor.
Der forekommer i Fru Edgrens S om mer dr ømme en
Malerinde, Ulla Rosenhane. Hun er hjemkommen fra Syden, hun har
været forelsket i en sortøjet Italiener, hun har sværmet for ham
som en Del af Sydens berusende Liv. Men hjemkommen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
