Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Emil Hannover: Nogle Indtryk fra Foraarsudstillingen paa Charlottenborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den, som tusinde Kunstnere har benyttet, naar det gjaldt om at
male deres Moders eller Elskedes Billed. Det er den Art Apoteose,
som ikke vil forherlige Menneskets store Gerning, men Menneskets
store Sind eller sjælelige Ejendommelighed, og som derfor ikke
trænger til nogen Symbolik, men kan nøjes med Mennesket selv.
Saadan en Apoteose — maaske blot ikke saa særlig stille — er
Slott Møllers Dameportræt — en Apoteose til den unge Dames
Livsglæde og Frejdighed. Men hvad Udtrykket angaar er Portrætet
ikke ganske vellykket. Der er megen Grimace i det, om end ikke
saa megen, som man ved første Øjekast bliver tilbøjelig til at tro.
Derimod udmærker selve Skikkelsen sig ved sin plastiske Holdning
og sin smukke Simpelhed i de store Linjer. Tegningen mangler
dog den sidste Skønhed; der er efterladt altfor mange Vinkler i
den. Formen er kraftig, og den sorte Kjole med Læderspændet
er dejlig malet.
Saa er der en Række Portræter, der er mere paa det jævne.
En af de bedste Menneskeskildringer paa Udstillingen turde
Frk. Sofie Holtens Portræt af en gammel Dame være. Det
har ikke sine Fortrin i det maleriske, men den gamle Dames
Smaarysten er overordentlig elskværdig udtrykt — maaske ikke
mindst ved den forunderlig urolig dansende Farvepaasætning.
Frk. Bertha Wegmanns lille Dameportræt (i Olie) er et
Vidnesbyrd om, hvad den yndede Kunstnerinde kan udrette,
hvilket skarpt psykologisk Blik og hvilken sympatetisk Ævne, hun
ejer. Frk. Wegmann er undertiden ikke tilstrækkelig stolt af sit
Talent; ofte tyer hun til Midler, der ikke er hende værdige, og
som hun aldeles ikke behøver. Undertiden kan der, som f. Eks.
i Billedet (i Pastel) med den affektérte Titel Cest ga, Monsieur I
indsnige sig en vis ubehagelig Chic, som i Virkeligheden ligger
Frk. Wegmanns sunde Naturel fjærnt. Men det lille Dameportræt
er frit for alt sligt. Det er saa utvungent og ligefremt i Stillingen
og alligevel saa distingveret i Holdningen, som maaske intet andet
af Kunstnerindens Portræter.
Knud E. Larsens Portræt af en gammel Kone er
antagelig en Debut, i saa Fald en højst fremragende Debut, i hvert
Fald et fortræffeligt Billed. Det er en Smule tørt i Farven i
Hovedet, men Opfattelsen er i høj Grad inderlig og Formen
gennemgribende studeret. Endnu elskværdigere er dog Ole Pedersens
fornøjelige Portræter af hans Forældre. Navnlig den gamle Kone
med de gode blaa Øjne er i høj Grad hjærtevindende og gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
