Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Ernst Brandes: Børsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
veje, byggede talrige Fabriker og paabegyndte kostbare
Foretagender; Amerikanerne bød høj Rente for Kapitallaan og lovede
godt Udbytte for Forretningsdeltagelse, og Guldsending paa
Guldsending gik i Slutningen af 1886 og i Begyndelsen af 1887 fra
Europa til Amerika. Dette tærede paa Guldbeholdningeme i
Europas store Banker og særlig paa Englands Bank, og Situationen
undergik først Forandring, da Amerikas Guldbehov i Løbet af
Januar var mættet, og Guldtilførsler fra Ægypten, Australien og
Syd-Amerika bragte Erstatning for de til Nord-Amerika afgaaede
Kapitaler.
Englands Bank kunde den 3die Februar fastsætte
Minimalrenten til fire Procent, hvorpaa der i de følgende Maaneder
gradvis skete yderligere Nedsættelser, og Noteringen kom endelig i
Slutningen af April ned til to Procent, eller til den Rentesats,
der det foregaaende Aar allerede genvandtes i Februar.
Det tyske Pengemarked undergik i Aarets Løb lignende
Forandringer som det engelske. Udlaansrenten i den tyske
Rigsbank holdt sig et godt Stykke ind i Januar i fem å seks
Procent, og Noteringen er efterhaanden falden til fire Procent
I Øjeblikket — o: i de første Dag af Maj — er
Penge-rigeligheden saa stor som nogensinde før, og de store udenlandske
Bankers Rentenoteringer angiver kun ufuldstændigt Rentemarkedets
Tilstand, da private Bankhuse laaner Penge ud paa billigere
Betingelser. Gode Veksler diskonteres i England villigt til en
Procent og i Tyskland til to Procent. Til Trods for denne
Tilbagevenden af Pengerigelighed er Tilstanden paa Fondsbørserne
ingenlunde den samme som i 1886.
Forrige Aars langvarige og næsten uafbrudte
Pengerigelighed havde hos mange Mennesker vakt den Tro, at Penge for
stedse havde mistet i Ævne til Rentegivning; og der fandtes endda
spekulative Begavelser, som drøftede Sandsynligheden for en nær
Fremtid, da Kapitalister nødtvungent skulde give Afkald paa al
Rente og lønne Tillidsmænd for Opbevaring af Kapitalerne. Og i
hvor vel Bankdirektører og Fagmænd næppe hengav sig til den
Art Fantasterier, bar dog ogsaa deres Handlemaade hyppig Præg
af indgroet Tro paa Pengerigelighedens Holdbarhed.
Rentemarkedets Tilstand ved Slutningen af 1886 og
Begyndelsen af 1887 rokkede denne Tillidsfuldhed. Efter at man
har erfaret, hvorledes et vaagnende amerikansk Forretningsliv og
et kortvarigt amerikansk Pengebegær paavirkede de europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
