- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
406

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Grev Beusts Memoirer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grev Beusts Memoirer.

Grev Beusts Selvbiografi har været ventet med
Utaalmodig-hed, og mange er de, der har slugt den saa begærligt som den
mest spændende Aktualitet. Og dog kunde intet være mindre
aktuelt end Beust i de sidste Aar af sit Liv. Han har i Sandhed,
da han skrev disse Erindringer, kunnet se tilbage paa en afsluttet
Livsgeming, men man tager fejl, hvis man af ham venter sig
noget af Alderdommens lidenskabsløse Resignation. Han forlod
Magten, ikke træt af dens Glæder og Sorger, men kun fordi den
haarde Nødvendighed drev ham. Memoirerne viser bedst, hvorledes
han har nydt det at være en af dem, som Europas Øjne hvilede
paa og hvor bittert han helt op i sin høje Alderdom følte
For-glemthedens og Tilsidesættelsens Smerte. Faa har saa lidt som
han forstaaet den Kunst: »i Skygge at bo og dog være glad«.

Beust var en Mand med stort Snille, med rig Verdenserfaring,
hurtigt Blik og megen Ordets og Aandens Smidighed, og Skæbnen
var ham for saa vidt god, som han i rigt Maal fik Lejlighed til
at udnytte sine Ævner under store og betydningsfulde Forhold.
Alligevel blev hans Livs Historie kun en lang Række af smaa
Triumfer og store Nederlag. Tingene føjede sig saa, at han altid
blev det tabendes Ridder. Han var det tyske Forbunds, Østerrigs,
den augustenburgske Prætendents udholdende Forsvarer, det nye
tyske Riges, Kongeriget Italiens og Preussens lige saa udholdende
Fjende. Til sidst drev han, denne lille venligt smilende, altid
spøgefulde, altid galante Mand det til at nyde et ubestridt Ry som
en sand europæisk Ulykkesfugl; »han har begravet Sachsen, han
har begravet Forbundet, nu skal han til at begrave Østerrig«:
var det Ord, der fandt mest Genklang i diplomatiske Kredse,
da man i Efteraaret 1866 hørte om Beusts Kaldelse til østerrigsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free