Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Grev Beusts Memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Julimonarkiet og ikke saa aabenlyst behandlet Louis Philippe
som en Parvenu, var der hverken bleven nogen Februarrevolution
eller noget tysk 1848; — hvis man paa rette Sted havde hørt
Grev Beusts vise Raad 1859 og 1864—66, var der hverken bleven
noget Kongerige Italien eller noget tysk Kejserrige, og saa
fremdeles i en Uendelighed.
Det er et saare omvekslende og begivenhedsrigt Liv, denne
Bog fortæller om. Vi se den unge sachsiske Diplomat i 1849 blive
sit Lands Udenrigsminister og som fremragende Medlem af
Kabinettet tage Del i den kontrarevolutionære Bevægelse. Kampen
mellem Regering og Folkerepræsentation forlægges i Maj 1849 til
Dresdens Gader, og Beust opleve nogle kvalfulde Dage under
vekslende Haab og Frygt, indtil de preussiske Gardebatailloner
endelig naa Byen og efter en hidsig Kamp give Revolutionen
Dødsstødet. Saa følger Statskupet og Beusts mangeaarige Virksomhed
som sachsisk Ministerpræsident. Han fører os ad den indre tyske
Politiks mangfoldig slyngede Veje og viser os sine vedholdende
Bestræbelser for at hævde Mellemstaternes Uafhængighed, for at
reorganisere det lidet levedygtige tyske Forbund, for at opretholde
Østerrigs Supremati i Tyskland og Italien og hindre Preussens
Fremtrængen. I 1864 se vi ham som Forbundsdagens Repræsentant
paa Londonerkongressen, altid et Hestehoved forud for sine preussiske
og østerrigske Kolleger i Fjendskab mod Danmark og Iver for at
umuliggøre dets fortsatte Samliv med Hertugdømmerne. Han
bliver ved sin Hjemkomst til Dresden modtaget som en Triumfator
og er lyksalig over endelig en Gang at være til Gavns populær.
Saa følge nye Skuffelser: hans Haab om i »Schleswig-Holstein«
at faa endnu en lille tysk Mellemstat under augustenburgsk
Regering glipper; Preussen trænger sig mere og mere i Forgrunden,
og til Slut anser han Krigen for den eneste Løsning. Med kraftig
dramatisk Virkning skildrer han sin Rejse til Wien med den
landflygtige Konge Aftenen efter Slaget ved Kønigsgratz. De havde om
Eftermiddagen i Brunn modtaget Efterretning om, at Slaget var
begyndt, at Udfaldet endnu var tvivlsomt og i den stærkeste Spænding
fortsatte de Jærnbanekørselen til Wien. De naaede den sent ud
paa Natten og fandt »Banegaarden prægtig oplyst og rigt smykket
med Blomster; paa Perronen stod Kejseren, med stram militær
Holdning — men saa hvid, som den Uniform han bar. — Det
tabte Slag var hans Velkomsthilsen til Kongenc.
I Nikolsburg og Prag saa Beust alt det styrte sammen, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
