Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Grev Beusts Memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selvfølgelig er det ikke lutter nye Ting, Beust fortæller os.
Det meste er kendt fra Dr. Ebelings Biografi, fra Friesens
Memoirer og endelig fra Rødbøger og Parlamentstidender. Han
skyer ikke at berette og citere, hvad der ogsaa paa anden Maade
er Offentligheden bekendt; hvad det kommer ham an paa er kun
paa ét Sted at samle alt, hvad der er af afgørende Betydning for
Bedømmelsen af hans offentlige Færd. Alligevel forstaar han at
give selv det kendte Nyhedens Interesse gennem de aandfulde og
selvstændige Betragtninger, hvormed det ledsages og frem for alt
ved den ypperlige Fortællestil. At diskutere Berettigelsen af Beusts
Domme over sin egen og andres politiske Færd vilde føre langt
ud over denne Artikels Opgave; her skal kun gives enkelte
Eksempler paa det meget nye og interessante, som Memoirerne yde.
Med Bismarck har Beust selvfølgelig ved mange
Lejligheder staaet i personlig Forbindelse, og de Afsnit, han helliger
sin store Modstander er ikke de mindst tiltrækkende i Bogen.
Beust fralægger sig bestemt at nære nogen personlig Uvilje mod
Bismarck. Tvært imod har han altid fundet ham personlig
sympatetisk og glæder sig over, at Bismarck til Tider ogsaa har vist
et venligt Sindelag mod ham, og bl. a. i et Brev har kaldt ham
>meinen objectivsten und liebenswurdigsten Gegner*. Særlig var
Sammenkomsten i Gastein 1871 behagelig for begge Parter, og
Beusts Beretning derom er i al sin Indiskretion yderst underholdende.
Saaledes refererer han følgende Brudstykke af en Samtale:
Bismarck: Hvad gør De, naar De ærgrer Dem? Jeg tror ikke, De
ærgrer Dem saa meget som jeg. —
Beust: Aa, kun over Folks Dumhed, aldrig over deres Ondskab. —
Hør, synes De saa ikke, at det letter svært at slaa et eller andet
i Stykker?
— Det er heldigt, at De ikke er i mit Sted, saa var der ikke et Møbel
i Huset, der blev helt. —
Nu skal De høre: jeg var en Gang deroppe (han pegede paa Kejser
Wilhelms Vindue lige over for) og havde ærgret mig helt sort; jeg slog Døren
haardt i, beholdt Laasen i Haanden, gik ind hos Lehndorf og slog den ned i
Vandfadet, saa det gik i tusind Stykker. „Min Gud.* siger han, „er De syg?*
— „Har været det, men nu har jeg det ret godt igen*. —
Eller følgende Historie fra Forhandlingerne med Thier s
og Favre 1871: »Vaabenstilstanden lakkede mod Enden og saa
sagde jeg da til Thiers: Écoutez, M. Thiers, voila une heure que
je subis votre éloquence, il faut une fois en finir, je vous préviens
que je ne parlerai plus frangais, je ne parlerai qu’ allemandu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
