Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Grev Beusts Memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mais, Monsieursvarede Thiers: „notis ne comprenons pas un mot
attemandu. „Cest égalu, svarede jeg, Je ne parlerai qu’ allemandu.
Derpaa holdt Thiers igen en meget smuk Tale til mig; jeg saa
velvilligt paa ham og svarede paa Tysk. Han og Favre gik nu
en halv Time igennem hændervridende op og ned af Gulvet; saa
kom de endelig og gav mig hvad jeg vilde have. Øjeblikkelig
talte jeg Fransk.«
En særlig Interesse for os Danske har den Del af de to
Kansleres Samtale, som drejede sig om det tyske Riges eventuelle
Udvidelsespolitik. Beust følte sig for om det tyske Østerrig.
Bis-marck fralagde sig det bestemt: det vilde være en ren
Skoledrengepolitik, nej saa snarere Holland og Danmark, hvis man i
det hele taget vilde erobre noget. Beust tvivler selvfølgelig ikke
paa Rigskanslerens Oprigtighed, men kan dog ikke undgaa at
tænke paa, hvad den hollandske Gesandt i London nogle Maaneder
efter fortalte ham. Gesandten havde i Berlin følt sig for hos
Bismarck om mulige Planer med Hensyn til Holland, men
Bis-marck havde ganske beroliget ham: »nej saa meget snarere det
tyske Østerrig«!
Over de indre tyske Forhold kaster Beusts Meddelelser meget
Lys. Saaledes godtgør han med de uforkasteligste Vidnesbyrd —
Bismarcks og Kejser Wilhelms —, at Preussen under den Konflikt,
der endte med Overenskomsten i Olmutz November 1850, var
saa lidt slagfærdigt, at det umuligt kunde have hindret Østerrigerne
i at besætte Berlin og forsvarer med fortræffelige Grunde den
Opfattelse, at Olmutz, saa langt fra at være, hvad det altid gøres
til, den østerrigske Politiks Triumf, tværtimod var en relativ Sejer
for Preussen og en skæbnesvanger Tilstaaelse om egen Svaghed
og Ubesluttethed fra Østerrigs Side, — en Tilstaaelse Modstanderen
i de følgende Aar ikke undlod at drage Nytte af. Beust søger nu
gennem mangfoldige Eksempler at vise, hvorledes Østerrig efter
Forbundets Genoprettelse bestandig mere har stræbt efter Magtens
Skin end efter dens Væsen, og hvorledes dets uklare Paastaaelighed
i rent ydre Etikettespørgsmaal af Preussen kunde udbyttes og
virkelig blev udbyttet som »østerrigske Overgreb«, medens
Overgrebene i Virkeligheden kom fra Preussen selv.
Ogsaa til Tysklands Historie under Krimkrigen, den italienske
og danske Krig giver Beust fortræffelige Bidrag. Særlig vil vel
hans Skildring af Londonerkonferencen have Interesse for danske
Læsere, ikke fordi den bringer noget væsenligt nyt med Hensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
