Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
(Fra 13de April—12te Maj).
Det kongelige Teater har efter et Par Aars Hvile genoptaget Den politiske
Kandestøber, og Tiden har tilladt en Sammenligning mellem flere Opførelser.
Den første Aften, Komedien spilledes i Aar, mærkedes hinsides Lamperækken
en kraftig Anspændelse og en ærlig Vilje hos alle for at yde det bedst mulige;
det var som fomam man et Pust af Holbergjubilæets utrættelige
Indstudering. Men allerede ved den tredje Opførelse slæbte desværre store Dele af
Komedien, saa godt som de tre første Akter helt igennem, sig uden Humør og
Fart henover Scenen; først da Hr. Olaf Poulsen havde faaet vasket
Kande-støberdrengens Sod af sig. følte han sig ganske hjemme i Rollen og forløste
Tilskuernes hjærteligste Latter.
Komediens Titelrolle udførtes af Hr. Schram, og det er al Ære værd,
at han, der alt har 50 Aars sceniske Virksomhed paa Bagen, nu kan tage saa
stor en Rolle for sig og spille den saa vel som han gjorde. Noget nyt ydede
han visselig ikke, han viste sig helt igennem som en i Traditionen velbevandret
Kender og udelod sikkert ikke med sin gode Vilje noget af de mange
Smaa-træk, Rollens tidligere Fremstillere har udstyret den med, og som findes
op-tegnede i vore teaterhistoriske Kildeskrifter. Hans Mester Herman tog saaledes
ydmyg Huen af for de fornemme Herrer, men Borgmesterskabet bragte den
hurtig igen op paa Hovedet, og ved Herrernes Bortgang rørte han den næppe;
han tørrede sin Næse paa sit Ærme samme Tid, han talte til Geske om
Nødvendigheden af fine Manerer, i femte Akt satte han sig i Konfusionen udenfor
Stolen og havnede paa Gulvet. Alt i nøjeste Overensstemmelse med
Traditionen, og saaledes fra først til sidst: der fandtes omtrent intet af egen
Opfindelse i Hr. Schrams Kandestøber. Han er sikkert nok gaaet til sin Rolle
med stor Pietet, han har haft den redeligste Vilje til at fremstille Herman v.
Bremen som den Karakter, denne Figur i den almindelige Bevidsthed er. Om
dette nogenside har ladet sig gøre, skal her lades usagt, men nu er det
i al Fald næppe gørligt mere, ti det meste af hvad Mester Herman siger,
synes saa fornuftigt, at Replikerne alene ikke længere giver Morskab nok;
Latteren maa kaldes frem ved Situationerne, og hertil havde Hr. Schram ikke
dristet at anlægge sit Spil.
Som Kandestøbermadammen gjorde Fru Phister et bravt og paalideligt
Indtryk, om det maaske nok skortede hendes Geske noget paa Raphed. Hr. Olaf
Poulsens Henrik var i Lakejklæderne saa vittig og utrættelig, som tænkes
han, højest naaede han i Oplæsningen af Hattemagerdokumenterne; alle de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
