Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
traditionelle Tilsætninger kom med hele en Improvisations Friskhed. Den liden
Opfindsomhed, den ringe Anvendelse af Fantasi, den næsten slaviske
Efterfølgelse af Traditionen og hvad dertil regnes, der altid mærkes i det kongelige
Teaters Holbergforestillinger, og det selv hos de særlige Holbergskuespillere,
giver Anledning til at se lidt nøjere paa denne saa tit og mange Gange højt
lovpriste Tradition.
I den almindelige Bevidsthed staar det urokkelig som en Trossætning, at
denne Tradition bærer i sin Moderfavn hundrede Enkelttræk, der stammer lige
ned fra de første Fremstillere. Hvem menes der nu med „de første
Fremstillere?* Mon den faatallige Trup, der i det attende Aarhundredes tredje
Decennium spillede paa Teatret i Grønnegade? Næppe, og Muligheden af en
Tradition fra disse vilde ogsaa grundet paa den tyveaarige Afbrydelse i
Skuespilopførelser være højst utrolig. Altsaa de „første* Fremstillere bliver vel nok
de Skuespillere, der indviede det ny Teater paa Kongens Nytorv: Navne som
Londemann, Clementin, Rose og Mad. Lenkiewitz vil orientere en i
Teaterhistorie kun lidet bevandret Læser. Fra disse stammer i Følge den almindelige
Mening den holbergske Tradition; overleveret fra Skuespiller til Skuespiller, fra
Mester til Lærling er den uskadt naaet til vore Dage.
Vi kender kun sørgelig lidt til disse Kunstnere, ingen Dramaturg har
optegnet deres gode Gerninger. Vor tidligste dramatiske Kritiker,
Rosenstand-Goiske, hvis korte Virketid falder en Snes Aar efter Holbergs Død, ser vel
denne Trups Veteraner spille, men han indskrænker i Reglen sin Omtale af
dem til en Notits om, at de spillede den eller den Rolle. Denne
Tilbageholdenhed hos den ellers hvasse Kritiker kan have haft sin Grund i Beskedenhed,
der har forbudt ham, den tyveaarige, at kritisere disse veltjænte Kunstnere,
hvis Ydelser sagtens den Gang har lidt under Alderdommens aftagende Kræfter.
Det er derfor ganske umulig at kontrollere, om Traditionen virkelig har sit
første Ophav hos disse Kunstnere.
Sandsynligere er den dog af yngre Datum. Endnu medens Holberg
levede, rejste Reaktionen mod ham og hans Værk kækt sit Hoved, og i
Pænhedens og Anstændighedens Navn raabte den Vagt i Gevær mod hans drøje
Komik. Og det blev ikke ved denne ene Bølgedal i Stemningen overfor
Holberg, der kom flere efter. Dog har de maaske ikke skadet Traditionen ret
meget; da de jo rent kastede Vrag paa Holberg, har de sagtens ikke beskæftiget
sig med hans Komediers Fremstillingsmaade. Undertiden volder Venner snarere
end Fjender Ulykke, dette har maaske Holberg faaet at føle. Rahbek var en
lidenskabelig Beundrer af hans Komedier og arbejdede utrættelig paa at skaffe
dem Indpas hos Publikum. Et af de Midler, han benyttede sig af til Opnaaelse
heraf, var at modernisere Teksten; han ombyttede uden Betænkning de Udtryk
hos Holberg, der var ude af Brug, med andre i daværende Øjeblik brugte.
Han bliver aldrig træt af at forsvare disse Ændringer, og ved enhver Lejlighed
priser ham sine Meningsfæller. Naar Holbergs egne Ord ikke var ham hellige,
hvad mærkeligt skulde der saa have været i, om han og de af ham stærkt
paavirkede Skuespillere var gaaet frem paa lignende Vis overfor den sceniske
Fremstilling og saaledes har moderniseret noget og udeladt andet. I sin Bog „Om
Ludvig Holberg som Lystspildigter og om hans Lystspil* optegner Rahbek med
stor Nøjagtighed de da brugte Smaatræk, altsaa baade de, der alt da var
Traditionens Eje, og de, der efter hans Mening fortjænte at blive det. Gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
