Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediediglning. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaledes se vi i Les Précieuses ridicules, Scene 9, Mascarille i et
lignende Oplog optræde som foregiven Marquis for at bringe Cathos
og Madelon sin Hylding. — Og Slutningsscenen i De Usynlige, hvor
Harlekin med Vaabenmagt bliver bragt til Fornuft af Broderen til
sit Hjærtes Dame, er en Efterligning af det sidste Optrin i Le
mariage forcé, hvor Alcidas med dragen Kaarde tvinger Sganarelle
til at holde Bryllup. Ogsaa i Mascaraden finde vi paa flere
Punkter Moliére’ske Reminiscenser. Saaledes svare de paa
gensidig Misforstaaelse beroende Undskyldninger mellem Leonard og
Jeronimus (III, 4) nøje til dem, der forekomme i Le dépit amoureux
(III, 4) imellem Albert og Polidore.
Lignende Laan har Holberg ogsaa hist og her optaget hos
Moliéres Efterfølgere. Det mest slaaende Eksempel danner maaske
Samtalen imellem den forsvirede Leander og hans Tjæner i
Mascaraden (I, 1); denne er, som Ellinger fornylig med Rette har
fremhævet, en direkte Efterligning af det tilsvarende Optrin mellem
af Valére og dennes Tjæner i Regnards Le Joueur (I, 4).
Men ikke blot enkelte Træk, ogsaa Fabel og Karakterer
har Holberg undertiden laant fra den tidligere Literatur, og det er
klart, at dette Slags Laan ere langt vigtigere end de hidtil omtalte.
Betragtningen af disse aabner os et Indblik i Holbergs aandelige
Værksted, den lader os erkende, hvorledes Fortidens Billeder
spejlede sig i hans Sjæl, og hvordan han formaaede at omskabe
dem efter sit Tykke.
Ikke ganske faa af Æmnerne til sine Komedier har Holberg
laant af det 17de Aarhundredes Novelleliteratur. Fra denne
Kilde stamme for det første hans to ofte omtalte Intrigestykker.
Handlingen i Henrich og Pernille er laant fra Cervantes Novelle
om det bedragelige Giftermaal. Hovedpersonerne i denne
Fortælling er den fattige Fændrik Gampuzano og den lige saa fattige
Tjænestepige Estefania, der gensidig rose sig af deres foregivne
Rigdomme og til Slutning gifte sig med hinanden. Men da
Estefanias Herskab vender tilbage, bliver Bedrageriet aabenbart
og Herligheden faar en hurtig Ende. I den Cervanteske Novelle
finder der imidlertid ingen Dobbelt-Handling Sted: Tvistighederne
imellem Leander og Leonora og begges sluttelige Forsoning er
Holbergs egen Opfindelse. Paa lignende Maade har han i De
Usynlige udvidet sit Forbilleds Intrige. Grundmotivet har han her
ligeledes laant fra en spansk Fortælling, der findes i niende Kapitel
af første Bind af Scarrons Boman comique; men medens her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
