Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kristofer Kristofersen: Skæbner - I. Lykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
juridiske Side, Oberstløjtnanten om hans Patriotisme, idet han,
der kunde have levet hvor som helst i Verden, dog holdt fast ved
sin Fødeby, Inspektøren om hans Lojalitet, Præsten om hans
Godgørenhed — o. s. v., o. s. v.
Ja, det var en lykkelig Mand. Her sad han i en Kreds af
Slægt og Venner, huldsalig og blid, og gled saa rolig og
uformærket over i det andet Halvsekel. Alle disse Gæster, som
indbyrdes kunde ha saa mangen Gaas at plukke med hverandre, var
bare Venskab mod ham, og han havde ikke Horn i Siden til
noget Menneske. Han leved for Freden, og den havde lejret sig
ved hans Arne. Han havde ingen Lidenskab, som forstyrred, han
havde ingen Børn, som skaffed ham Sorg, han havde en stilfærdig,
pen Hustru, som var ham til Vilje i alle Ting, han var rig og
uden Forretning, han var frisk, og han var passelig klog og dannet.
Henrik Piom havde altid været lykkelig, siden han fik sin
ABC med Hane bag i. Tante lekte Læsekunsten ind i hans
ustadige Bamehode, og Papa og Mama var ræd for, at han skulde
savne noget af sligt, som andre Rigfolks Børn fik. Paa Skolen
anstrængte han sig ikke, men lakkede saa smaat gennem Klasserne
— for en stor Del ved Adolf Hanssens Hjælp, han, som i Dag
sad ved hans Bord og spiste sig mæt og talte vakre Ord om de
henfarne Dage. Dum var han ikke, og elskværdig viste han sig
bestandig baade mod Lærere og Kammerater, saa at han
undgik det meste af Skolelidelserne. Han blev Student og jublede
som de andre over det ophøjede Kald, som de unge Mennesker
med Duskehuerne havde, men han sværmede ikke for Idéen den
blaa eller Skandinavismen eller Nationaliteten; derfor røg han
heller aldrig i Klammeri med anderledes menende Kammerater.
Han havde Penge til enhver Tid — selv i Slutten af Maaneden —,
og derfor var han aldrig i Savn for Omgang, men han løb ikke
løbsk, han tog Studenterrangelen som Læsningen — med Maade;
og derfor led han hverken af Tømtnermænd eller af Neuralgi.
Han blev juridisk Kandidat for at glæde sine Forældre, han havde
hverken interesseret sig for Jusen eller haft Modbydelighed for
den, han havde gaat hos en dygtig Manuduktør i nogle Aar, og
saa havde han mældt sig til Eksamen efter dennes Raad. Saa
var han kommen hjem, og Byens Ungdom havde flokket sig om
ham; han var den rigeste, peneste, elskværdigste og mest dannede
af dem alle. Ingen var saa værdig blandt alle de mange unge
Damer til at binde denne Løve som Tora Horn, og hun ventede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
