- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
444

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kristofer Kristofersen: Skæbner - I. Lykkelig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ogsaa paa ham. Men han var elskværdig mod alle og udmærkede
ingen. Da oprørtes hendes Stolthed over slig Koldsindighed, og
hun forlovede sig med en ung Købmand i bare Ærgrelse.
Dagen efter det friede Henrik til hende, men hun svarte: »Jeg er
bunden;« angred det dog straks, rev sig løs fra det endnu
hemmelige Baand og hvisked til Henrik Piom: »Nu er jeg fri.« Men
saa var det, han sagde: »Men ikke jeg.« Han havde ogsaa gaat
hen og forlovet sig med en anden, og hun blev hans Hustru.
Saaledes var den sande Sammenhæng med det, som Tanten
fortalte Amtmanden. Da Henrik havde faat sig en Hustru, traadle
han i Farens Forretning og arbejdede saa meget, at han ikke
keded sig. Nogle Aar efter døde begge de gamle Plomer, den
ene kort efter den anden, og lagdes ned i den vakre
Familje-begravelse paa den gamle Kirkegaard under Sørgepil og Sølvask.
Henrik ofred nogle Vemodstaarer ved den Lejlighed, og endnu
mange Aar efter, naar han følte Trang til Vemod, tog han sig en
Tur op til Kirkegaarden og sad en Stund paa Bænken under
Sørgepilen. Han solgte Forretningen og bygged sig et smukt
Hus i den behageligste Del af Byen, og der sad han og leved
lykkelig ved Siden af sin mønsterværdige Ægtemage, som han
vistnok aldrig havde elsket mere end andre, men derfor heller
ikke havde haft Sorger af. Han havde sin Tid ordentlig inddelt
— ikke af Prinsip, men fordi det faldt sig saa; han gik paa
Bryggerne om Formiddagen, tog sig en Tur med Amtmanden og
et Par andre af Byens bedste Mænd straks før Middagen, sov
rolig et Par Timer efter det solide Maaltid, læste saa Aviser,
spaserede lidt og gik i Klubben eller i Selskab for at spille Boston
og faa en lun Passiar om det, som forefaldt i Byen.

Henrik Piom opfyldte fuldstændig alle de Fordringer, man
kan stille til en god Borger. Han var konservativ uden at hade
anderledes menende, bare fordi det faldt ham lunest, og fordi han
syntes, Verden var saa god, slig den var, at den ikke kunde bli
bedre. Han havde gjort fra sig sin komunale Ombudspligt, det
vil sige, han havde været lige til Formand, og saa havde han
ytret Ønske om Fritagelse for Fremtiden, et Ønske, som
Medborgerne respekterede — saa meget hellere som derved en Plads
aabnedes for de ærgærrige. Henrik Piom var en Kirkens Mand,
fordi det høvede sig saa; hans Plads i Kirkestolen stod sjælden
tom, han forsømte aldrig at gaa med i det lange Tog af andægtige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free