Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kristofer Kristofersen: Skæbner - II. Træl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II. Træl.
Det er Dagen efter Femtiaars-Festen hos Piom. Sørgebudet
vandrer gravitetisk som en sortklædt Tjænestepige fra Hus til
Hus, men Rygtet løber i Forvejen og har alt sat Sindene i
deltagende Bevægelse, naar Budet kommer. Folk, som bor i
Udkanten, kender den rystende Nyhed, før Sørgehusets Naboskab
faar Bekræftelsen. Og alvorligt rystende Hoder kan man se
overalt, hvor to mødes. Det er bare hos Adjunkt Hanssen,
Gammelaaret, man intet ved endnu langt ud paa Eftermiddagen.
En middelstor Stue, lav under Loftet, tilrøgede Tapeter,
smudsige Gardiner, molesterede Møbler, Døren aaben til
Sideværelset, som ligner dette, men foruden Bord og Stole har Sænge,
— det er Gammelaarets Hjem. Selv sidder han ved et
brøst-fældigt Skrivebord mellem begge Vinduerne og retter Stiler. Det
lange Ansigt med det tynde, graasprængte Skæg, de store
Skildpaddebriller og den høje, men smale Pande, hviler udtryksløst
over det vante Arbejde — tyske Stiler, tyske Stiler, tyve uvorne,
frihedslystne Knægters Forsyndelser i Gramatik og Leksikon, stadig
gentagne, hundre Gange rettede og omprækede Synder; mekanisk,
uden Tegn paa Utaalmodighed tar han den røde Blyant og streger
under, et, to, tre, indtil fire Streger, den ene lidt kortere end den
anden, og sætter til Slut Karakter-Tallet under. Men hvem af
Knægterne bryr sig vel om disse 4-Tal og 5-Tal, som
Gammelaaret tegner? og dog maa han gøre det, hans fornemste Arbejde
er det. Han maa sidde der foran det brøstfældige Bord, i den
indestængte Luft og punktlig udføre.et Arbejde, som ingen lægger
Mærke til, skøndt han lider i Dag, lider frygtelige Kvaler efter
Gaarsdagens Frihed. Han husker, at han i Nat, da han kom
hjem, maatte lukke det ene Øje for at forvisse sig om, at der
ikke stod to Lys paa Bordet, og at han tog et tungt og larmende
Skridt atterover, da han gjorde sig Umage for at gaa stilt, saa
Hustruen ikke vaagnede, at hun saa paa ham med store, trætte
Øjne, og at han i Forelskelses-Minde fra de svundne Tider vilde
bringe hende sin Hyldest, som hun sært afslog. Han vaagnede
med en frygtelig Hodepine og brændende Tørst, men kunde for
Skam ikke sige noget, maatte skynde sig paa Skolen til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
