Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mange Maader og i mange Grader. Saaledes lægges Pegefingeren
mod Hagen eller Underlæben under den tavse Beskuelse af
Forestillingsbilledet; den fantasifulde eller tænksomme Forfatter ved
sit Arbejde bruger sin Pen, hvor andre bruger Pegefingeren —
et Motiv, som forekommer flere Gange i pompejansk Malerkunst
(og hos Thorvaldsen). Naar Forestillingen indgyder Angest, spille
Fingrene urolig mod Underlæben. Pegefingrens eller flere af
Fingrenes Spidser berøre Kinden, som et Udtryk for Eftertanke,
eller Siden af Næsen som Tegn paa Tvivl, dialektisk Overvejelse.
Ældre Mænd gribe om Skægget eller stryge sig om det under
fordybet Grublen eller i mørke Anelser. Blive Forestillingerne
mere overvældende, saa al Hovedet tynges af dem, som man siger,
lægger det sig til Siden, og Kinden støttes mod den aabne Haand,
i Oldtid og Nutid et almindeligt Tegn paa Sorg. Den, som
arbejder stærkt med sine Tanker, stryger sig over Panden eller
klør sig i Hovedet, ligesom for ved en Kontra-Irritation at
modvirke Blodets Tilstrømning til Hjærnen; den voldsomme sjælelige
Smerte ved en utaalelig Forestilling, som man ikke kan frigøre
sig for, bringer endog til at rive Haaret af sit Hoved1). Den,
som faar et nyt Syn paa en Sag og ligesom vil gøre sig selv en
Bebrejdelse for sin tidligere Blindhed, slaar sig for Panden. Er
den ny Forestilling mere overvældende, bliver ogsaa Bevægelsen
heftigere: at slaa sig stærkt paa Hovedet eller gribe sig med
begge Hænder om det er et Udtryk for Fortvivlelse.
Brystet er Bolig for de Organer, Lunge og Hjærte, der ved
deres taktmæssige Udvidelse og Sammentrækning, Aandedræt og
Hjærteslag, angiver det sjælelige Livs Tempo og Rytme,
Afvekslingen af Forestillingerne i deres forskellige Betydning for Mennesket
selv. Saa længe som dette Tempo gaar sin regelmæssige, ens- *)
*) Et meget energisk følt og i højeste Grad virkningsfuldt Træk af
Kontra-Irritation findes paa Roger v. d. Weydens berømte Dommedagsbillede i
Beaune (midlertidig udstillet i Louvre i Sommeren 1878): En nøgen
Kvinde, som er fordømt til Helvedes Ild og skal styrtes ned i den,
stikker de fire Fingre i Munden og bider sig af al Magt i dem.
Saadanne Træk høre netop særlig hjemme i Middelalderens Kunst; det
kommer af, at Middelalderen dels havde en vis Raahed i Følelsen, en
Fortrolighed med Baal og Brand, dels havde en vis Uendelighed i
Følelsen, som fremfor alt kommer for Dagen i Dommedagsbillederne,
der bestandig handle om den uendelige Kval eller den uendelige Fryd,
som fastslaas for evige Tider. Begge Dele ere lige meget fremmede for
den antike (græske) Kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
