Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men mærkeligt er det, at, saa forskellige end de to
Grund-betydninger af Bevægelsen ere, er det dog i Livet og i Kunsten
næsten umuligt at holde dem skarpt ude fra hinanden: i de
allerfleste Tilfælde er der noget af begge Dele. Naar man
ledsager Sætningen: det er mig eller Spørgsmaalet: er det mig?
med en Bevægelse af Haanden til Brystet, gaar Repliken kun
ganske undtagelsesvis ud paa en ren og tør Besked: for det
meste kommer der med i Spillet en Følelse af éns eget Selv,
som kan stige fra den dybest nedstemte Ydmyghed til den højest
svulmende Stolthed, og som kan forbindes med Angest og
Hengivenhed og alt andet, som kan sætte Hjærtet i Bevægelse. Og omvendt:
selv hvor Bevægelsen af Haanden til Brystet kun foregaar i Følge
en Fornemmelse af Liv og Røre derinde, hvor Personen føler sig
ganske ensom og al Tanke om en Paapegelse, en Demonstration,
for andre altsaa er udelukket, er den dog i Følge Sagens Natur
Udtryk for en Følelse af ens eget Selv. Den er jo nemlig ikke
noget rent umiddelbart, naturgivet Udtryk for en Sindsbevægelse,
som f. Eks. at rødme eller at blegne: den forraader kun
middelbart Sindsbevægelsen derved, at den er et Udtryk for
Menneskets Reaktion, Modvirkning imod sin egen Sindsbevægelse,
hans Trang til at blive Herre over den. Det synes derfor ogsaa
ganske konsekvent, at de Forfattere, som have behandlet
Sindsbevægelsernes Udtryk fra et rent naturvidenskabeligt Udgangspunkt,
som Darwin i sin berømte Bog *The expression of emotions*., eller, i
vor Literatur, G. Lange (Om Sindsbevægelser) ikke have omhandlet
disse Haandbevægelser: de henhøre i Virkeligheden ikke til
Menneskets Natur, eller henhøre i alt Fald — efter Darwins
Betragtning af Tingene — endnu ikke dertil.
I Betydningen af denne Haandbevægelse er der altsaa,
alle Vegne hvor den forekommer, et Element af Hensyn til sig selv,
Bevidsthed om sig selv. Som Menneskets Arbejdsredskab er
Haanden en udadvendt Magt; men i de Bevægelser, vi her
betragte, bøjer den sig indad, tilbage, mod Subjektet, der
udsender den.
Som et vigtigt menneskeligt Udtryksmiddel har denne
Bevægelse Krav paa at studeres ikke mindre end f. Eks. Sprogets
Brug af Konjunktiv eller Imperativ, af Dativ eller Genitiv, og bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
