Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjælpe os med Literaturens Vidnesbyrd, som ganske sikkert
for-tjæner Opmærksomhed med Hensyn til disse Problemer.1)
Foreløbig byder Kunstværkerne os dog et Stof til
Undersøgelse, som snarere er for rigt end for fattigt. Det kunde
desuden vel være, at Kunsthistorien for dens egen Skyld havde godt
af at behandles noget mere som Motivernes Historie, noget
mindre som Kunstner-Individernes. Man er ellers i
Behandlingen af Historien kommen noget bort fra at opfatte den som en
Fortælling om lutter enkelte Mennesker og er kommen mere ind
paa at lægge Vægten paa de gennemgaaende Tilstandes
Historie; men Kunsthistorien er ikke rigtig fulgt med i denne Stræben.
I Kunstens Historie betegnes de fælles og gennemgaaende Tilstande
netop af den Slags Motiver, som det vi her behandle: de have
ligget til Rede for enhver Maler eller Billedhugger; og de have
været mere end et dødt Materiale; der har været en aktiv Kraft
i dem, et Krav paa at benyttes. Motivernes historiske Liv har
baade i Tid og i Rum en langt større Udstrækning end den
enkelte Kunstners; de ere en Slags Guddomme eller Aander, som
paa mange Maader udøve en Overmagt over Kunstneren, men
som han ogsaa igen kan faa til at tjæne sig. Hvorfor benytter
f. Eks. Rafael eller Rembrandt i de og de givne Tilfælde det
Motiv, at en Figur lægger Haanden paa Brystet? Er det af
fuldkommen fri kunstnerisk Magtfuldkommenhed og »Skaberkraft«?
Er det en ny Opfindelse af Kunstneren netop til denne Lejlighed?
Ja, det tror maaske den, som kim betragter det enkelte Tilfælde,
det tror maaske endog undertiden den store Kunstner selv. Men den,
som studerer Motivets Historie gennem hele dets Tilværelse, indser,
hvorledes det spilles Kunstnerne, de store saa vel som de smaa,
i Hænderne af den Tidsaand, af de Forestillinger, hvori de alle
leve og røre sig. Den store Kunstner forstaar visselig at faa det
til at sige noget nyt og noget aandfuldt, uden derfor at være
uafhængig af det; den ringere Kunstner leverer kun endnu en
Gentagelse af det, idet han tankeløst afskriver det efter Diktat af
Tidsalderens Mode.
Der er desuden noget, som giver det Motiv, vi her behandle,
en ganske særegen historisk Interesse, nemlig at det er saa be-
’) For Jødefolkets Vedkommende har Franz Delitzsch i sit System der
biblischen Psycholoyie leveret et Afsnit om „Hoved og Hjærte“, som paa
en interessant Maade strejfer disse Opgaver, men rigtig nok kun
strejfer dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
