Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vel ogsaa idealt, men dog ikke hævet over virkelig Erfaring; ti
hvorledes den første Kærlighed, det vaagnende Hjærteliv, bærer
sig ad, det kan man se i Livet. Den første mere bevidste
Op-vaagnen af den religiøse Følelse kan søge et lignende Udtryk
(J. L. N. Jalert’s Statue la pribre i Louvre). Motivet er
overhovedet særdeles betegnende for Overgangen,
Grænseskellet, mellem Barndommen og den voksne Ungdom,
men i den egentlige Barnealder hører det mindre hjemme.
Det paa en Gang bevidste og sentimentale, der er ved det, stemmer
ikke med Barnets rent naive Natur (hvilket maaske ogsaa staar i
en hemmelighedsfuld Forbindelse med, at det er saa sjældent i
Antiken). Der fattes vel ikke Eksempler paa, at endog udmærkede
Kunstnere have anvendt det i Barneskikkelser; men om de have
gjort vel deri, er et andet Spørgsmaal. Jeg kan anføre Joshua
Reynolds’s meget bekendte Maleri; The age of Innocence i
National-Galleriet i London: en ganske lille Pige, som sidder paa Jorden
med Benene trukne ind under sig og lægger Hænderne paa
Brystet, den ene over den anden, ligesom Gérards Psyche. Det
er falsk i Udtrykket: Barnealderen har et uskyldigt Hjærte; men
det beror netop paa, at den endnu ikke véd noget om sit Hjærte,
aldrig har lagt Mærke til det.
Det er ikke alene denne Følelseslivets Begyndelse og Ende, dets
Vaagnen og Hendøen, men overhovedet enhver stærk Svulmen
af det eller Vending i det, som kan føre Haanden til Hjærtet.
Det kan ske i Overraskelse, Indignation, Vrede, Smerte,
Sorg, Modbydelighed, Afmagt, Længsel, Nydelse,Glæde,
Jubel, Henrykkelse osv. Det nytter næppe at opregne alle de
forskellige Kvaliteter af Følelser, som kunne medføre denne
Bevægelse, og det vilde være altfor vidtløftigt at anføre Eksempler
fra Kunstens Verden for hver enkelt af dem, efter som det netop
ikke er Følelsens Kvalitet, som her er det afgørende, men dens
Intensitet. Det kommer an paa, at Indtrykket udenfra virker
saa stærkt paa Sjælen, at det ikke flyder rolig over i dens Strøm,
men at Sjælen ligesom vægrer sig ved eller betænker sig paa at
give det Rum, og at Sjælsbevægelsen derfor foreløbig kommer ud
af sin sædvanlige Takt. Derfor betegner denne Haandbevægelse
som Udtryk for en Følelse egentlig altid et Element af Lidelse,
endog hvor Følelsen ellers er Lyst eller Nydelse.
Hos stærke, i Livets strænge Skole hærdede Mænd, hører
der naturligvis et forholdsvis voldsomt Indtryk til for at fremkalde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
