Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den fremmede, naar de prædiker. Nogle har aldrig lært Dansk,
men er desuagtet bleven »kaldede« til danske Egne, hvor de nu
radbrækker Befolkningens Modersmaal paa en forargelig Maade.
Sønderjyderne tager imidlertid i det hele disse Præster fra den
lystige Side og kan fortælle tusende Anekdoter om dem. En
Menighed i Aabenraaegnen, som var vant til daarlige Præster,
glædede sig over, at den ny Præst, som de skulde velsignes med,
hed Engel. De haabede at finde noget engleligt ved ham. Den
Dag, han skulde indsættes i sit Embede, kom Provsten imidlertid
og holdt en Tale i Kirken. »Kære Menighet«, — sagde han —
»Du har længe ønsket Dig en got Preest, men nu hafer Du en
satan (saadan) faaet.« — Da brast Menighedens lyse Haab.
De Præster, som tager mere fremragende Del i den politiske
Kamp ved at skrive giftige, løgnagtige Korespondancer til den
tyske Presse og optræde som ivrige Agitatorer i Sønderjylland, er
i det hele uden Indflydelse. Men farlige i national Henseende er
Præsterne af den indre Missions Retning. De er Tyskens bedste
Pionerer og spiller samme Rolle i Sønderjylland som den russiske
Rubel paa Balkanhalvøen: de jævner Vejene. Ved stadig at
prædike Ringeagt for det folkelige, sløver de Sansen for de
nationale Opgaver og udfører derved et Undermineringsarbejde,
som er banebrydende for Germaniseringen. De er pietistiske men
paa tysk Basis og hader al aandelig Indflydelse, som gør sig
gældende nord fra. Vore Foredragsforeninger har deres værste og
bitreste Fjender i disse Præster, der endog forfølger de af Wilhelm
Bechs sneversynede Indre-Missionærer, som vover sig syd for
Grænsen.
Kirkebøgerne føres naturligvis paa Tysk, og tit er danske
Navne lige saa mishandlede i dem som i Adressebogen for
Flensborg. De danske Forældre maa have et Øje paa hver Finger,
naar preussiske Bureaukrater bogføre Børnenes Navne, li ellers
gaar det Navnet ligesom den Skaal, Skorstensfejeren tager fat paa
— det faar Mærke af sorte Fingre. Mangeaarig Erfaring viser, at
naar man ikke er paa sin Post, saa bliver Mads til Matz, Henrik
til Heinrich, Jørgen Skov til Jurgen Schau og Frederik Bæk til
Friedrich Bech.
Synodalloven af 1876 indførte aarlige Provstisynoder, som
bestaar af alle Provstiets Præster og det dobbelte Antal Lægmænd,
der vælges af de enkelte Menigheder. Lægmandselementet i de
nordslesvigske Synoder er saa godt som udelukkende dansk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
