Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staar i meget spændt Forhold til den tyske Præstevælde. Da kun
nogle faa Repræsentanter for Købstæderne slutter sig til Hierarkiet,
har Danskerne absolut Majoritet, og det mangler ikke paa skarpe
Sammenstød. Værst er Forholdet mellem Lægmænd og Præster i
Haderslev Provstisynode. Her foreslog Gaardejer Philip Møller fra
Jægerup for et Par Aar siden at afskaffe Kirkebønnen for Kejseren,
der efter hans paa Erfaring grundede Mening kun vakte Forargelse
i de nordslesvigske Menigheder. Men det var Præsterne for drøjt,
og siden da har de staaet paa Krigsfod med Lægmændene. Paa
én Mand nær har de nægtet at modtage noget som helst Valg af
Synoden, der i Følge Synodalloven delvis skal repræsenteres af
Præster i Synodaludvalget og i Provinssynoden. Det var vistnok
Gejstlighedens Mening, at Lægmændene skulde strande paa dette
Skær, men de klarede heldigt Pynten ved at vælge
Repræsentanter blandt Gejstligheden i Aabenraa Provsti. Et Træk som
dette kendetegner de danske Sønderjyders Forhold til deres Præster.
Paa Skolens Omraade har Tysken gjort mange Fremskridt
siden 1864. Vor Folkeskole er bleven germaniseret og naaet frem
til selv at kunne germanisere, hvad den hidtil har savnet
Betingelserne for. Skolens Fortyskning er ledet med Dygtighed af
Skoleraader, Kredsskoleinspektører og Skoleinspektører, der lidt
efter lidt har faaet de dansksindede Lærere omvendt, kuet eller
fjæraet og erstattet med duelige Germanisatorer.
»Gesinnungs-tuchtige« Lærere havner snart i fede Degnekald, og der uddeles
aarlig mange Gratialer — Pengesummer — til de mest nidkære
Lærere »for Fortjæneste af det tyske Sprogs Fremme«. Saaledes
arbejder man sig frem.
Under intetsigende Paaskud har man lukket alle
Privatskoler, som blev styrede af danske Mænd, og et Forbud, som
senere er stadfæstet ved en Højesteretskendelse, forbyder Forældrene
at lade deres Børn fostre og undervise i Danmark. Børnene er
nu fremtidig nødsagede til at gennemgaa den preussiske Statsskole
fra deres 6te til deres 15de Aar.
I 1871 indførtes Tysken i vore Skoler, og Instruktionen af
1878 udvidede senere den tyske Undervisning til 12 Timer ugentlig.
Da imidlertid Undervisningen i Historie, Geografi, Hovedregning
og til Dels Sang meddeles paa Tysk, uden at den egentlige
Sprogundervisning derfor indskrænkes, overskrides det lovbefalede Timetal
tit; men Skoleinteressenteme kan, og de overordnede Myndigheder
vil ikke hindre det. »Skolen skal sørge for, at der ad Aare bor
Tilskueren. 1887. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
