- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
488

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tønder. Her bor en Befolkning, som holder gammel dansk Sæd
og Skik i Hævd og er rent dansktalende, men lige saa rent
tysksindet. Til denne Egn kommer der mange Østpreussere, fordi
østpreussisk Arbejdskraft er billigere end den hjemlige; men den
danske Nationalitet er trods det tyske Sindelag endnu saa stærk,
at Østpreusseren denationaliseres og fordanskes i Løbet af faa Aar.
Det er interessant at iagttage, hvordan han paa denne Egn endog
styrker Dansken, fordi hans hundske Lydighed vækker en Foragt,
der forplanter sig videre til hans Hjemland med dets i usle Kaar
levende Landbefolkning, dets Kartofler og Brændevin. Han
udrydder saa smaat, hvad der har været Egnens nationale Ulykke:
Troen paa store Herligheder og en højere Kultur syd paa, og faar
derved medvirkende Del i, at man atter halv ubevidst vender
Blikket mod Nord. Mens man før i stærkt udviklet
Provindsial-følelse ringeagtede Nørrejylland, »fordi man kun fik Tærskere, sorte
Potter og Fnat derfra«, er denne Ringeagt nu ved at vende sig
mod sydligere Egne. Tønderegnens Bønder er ved at faa Øjet op
for, at Danmark har vundet Forspring paa det Omraade, som har
deres højeste Interesse: Landbruget. Man sender Deputationer
til Nørrejylland for at se paa Mejerier, bygger
Andels-Centrifuge-mejerier efter dansk Mønster og henter for det meste sine Mejerister
nord for Kongeaaen. Den opvakte, dygtige og selvstændige danske
Mejerist mødes for Tiden i Sønderjylland med den slaviske, lurvede
og brændevinslystne østpreussiske Tjænestekarl. Det er to meget
interessante Fremtoninger, som helt ubevidst har stor national
Betydning. —

Dels ved privat Initiativ dels paa Autoriteternes Foranledning
er der oprettet talrige Germaniserings-Foreninger i Sønderjylland.
De støtter sig væsentlig paa indvandrede Elementer, men mange
af dem har en ikke ringe Betydning, fordi de ved Hjælp af
Stats-understøttelse kan opperere med store Pengemidler. Udsigten
til materiel Fordel, og Troen paa, at en »loyal« Optræden raader
Bod paa alt, skaffer de tyske Fcreninger en Del Medlemmer. Jeg
kender en gammel Mand, som havde haft lange Fingre. Han
skulde derfor arresteres; men da Gensdarmen kom for at bortføre
ham, hviskede han med et fortroligt Smil: »Æ er lidt tysk«. —
Gensdarmen blev vred, men Manden gav ham et lille Puf og
sagde: »Æ er it saa lidt tysk endda«. — Takket være
Myndighedernes vilkaarlige Fremfærd har en lignende naiv Opfattelse af
»tysk« Sindelags Betydning overfor Øvrigheden vundet Udbredelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free