Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter al Sandsynlighed vil de danske Stemmetal fremdeles
stige ved de første Valg, da vi nu faar større Tilgang end Afgang
af valgberettigede Borgere. Tyskernes Fremgang i de sidste 20
Aar — 606 St. i Haderslev Amt -4- 23 St. i Aabenraa Amt og
356 St. i Sønderborg Amt — er forholdsvis ubetydelig. Men den
skyldes ogsaa hovedsagelig kun Indvandring syd fra og større
Deltagelse i Valget fra Embedsmændenes Side. Overgange fra
den ene Lejr til den anden finder meget sjældent Sted. —
Fra gammel Tid af har det været vanskeligt for
Sønderjyderne at faa danske Prioritetslaan i deres Ejendomme. Og denne
Vanskelighed vedblev des værre længe efter, at det danske Folk
var vaagnet til Bevidsthed om Danskhedens Stilling i
Sønderjylland og til Virksomhed for dens Ophjælpning paa det aandelige
Omraade. Ingensinde har Vanskeligheden ved at faa
danske Prioritetslaan dog været større i Sønderjylland
end for Tiden, og det maa i høj Grad beklages. Her
kunde man virkelig støtte os i Nationalitetskampen fra Kongeriget
af, men man forsømmer det, vanskeliggør for ikke at sige
umuliggør finansielle Forbindelser og fremmer derved en Udvikling, som
let kan blive skæbnesvanger for de danske Sønderjyder under
Fremtidskampen.
Prioriteterne i de større Landejendomme har i Reglen været
paa tyske Hænder; i Bøndergaardene var de derimod for det
meste private Penge indtil op i Fyrrerne. Men da Jordpriseme
senere gik saa stærkt til Vejrs i Halvtredserne, og det nyere
Landbrug samtidig krævede betydelig større Driftskapital, kunde de
paa den enkelte Egn disponible private Penge ikke længere
tilfredsstille Laansøgerne, og ogsaa Bønderne maatte se sig om efter
Laan udadtil. Sparekasserne var imidlertid den Gang endnu i
deres Vorden og kunde ligesom Kirkekasserne kun hjælpe med
mindre Laan i smaa Landejendomme. Og da man ikke havde
andre Pengeinstituter, som gav Prioritetslaan, fandt man kun
undtagelsesvis godt ordnede Prioritetsforhold. Den voksende Gæld
paa Landejendommene blev i det hele svævende paa de i
Sønderjylland særlig godt kendte 6 Maaneders Veksler. I Slutningen af
Halvtredserne bedredes Forholdene. Livsforsikrings- og
Forsørgelsesanstalten begyndte at give enkelte Prioritetslaan, mens den
vestog sønderjydske Kreditforening traadte i Virksomhed, og man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
