- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
493

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og paa nogle Egne er den i det hele allerede nu betydelig.
Forholdene paa delte Omraade udvikler sig, set fra det nationale
Standpunkt, meget uheldigt, og de kongerigske Pengeinstituter bærer
en stor Del af Skylden herfor. —

IV.

Vi forsømte — som paapeget — at faa en god fælles
Ordning af vort Pengevæsen, og det føles nu som et stort Savn, men
afhjælpes dog for en Del af de talrige mindre Sparekasser, som
er oprettet paa de forskellige Egne. Der er i denne Henseende
gjort store Fremskridt siden 1864, og man kan kun med Tilfredshed
se paa den heldige fremadskridende Udvikling, som er foregaaet
og endnu stadig foregaar paa dette Omraade. Der er oprettet
mange nye Sparekasser, somme Steder én i hvert Sogn, og i
Landkredsene nord for Flensborg, hvor de overalt styres af danske
Mænd, er de en ikke ringe Støtte for den danske Nationalitet. —
Med stor Tilfredshed maa man ogsaa se paa vore Landboforeningers
Udvikling. De danske Landboforeninger, som omspænder hele
Nordslesvig, ledes med udmærket faglig Dygtighed, og udfolder en
stor Virksomhed. De er et godt Vidne om den Livskraft, som er
i de sønderjydske Bønder. Den offentlige Anklager anlagde forrige
Aar Sag mod dem paa Grund af nogle Udtalelser, som skulde
være faldne ved en festlig Sammenkomst under et fælles
Dyrskue. Han forlangte, at de skulde opløses som politiske Foreninger;
men skøndt der blev foretaget omfattende Husundersøgelser, og
man ikke skyede at beslaglægge private Breve efter stor Maalestok,
lykkedes det ikke at tilvejebringe tilstrækkeligt Bevismateriale,
og Retten maatte frikende dem. Myndighederne sér i det hele
med skæve Øjne paa vore Landboforeninger, der har Tusender af
Medlemmer og er i stadig Fremgang, mens de af Statsunderstøttelse
levende og af Embedsmænd ledede »landwirthschaftlige Vereine«
sygner hen. —

Da vi i 1867 blev indlemmet i Preussen, fik vi et vist Maal
af Pressefrihed, som har tilladt den danske Presse i Sønderjylland
at udvikle sig meget betydeligt. Der er oprettet flere nye Organer
i de sidste 20 Aar, samtidig med, at de enkelte Blade lidt efter
lidt er bleven udvidede. For Tiden udkommer der 5 danske
Dagblade i Sønderjylland, som tilsammen har 6—7000 Abonnenter
ved Vintertid. Ugebladet »Nordslesvigsk Søndagsblad« er Følgeblad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free