- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
495

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ligefrem op, for der er Trang til dansk Læsning. I Tønderegnen
traf jeg i Vaaren en gammel Hædersmand, som styrede en dansk
Bogsamling, der dels ved Sprogforeningens Hjælp, dels ved hans
egen utrættelige Virksomhed var bragt op til 1300 Bind. Med
Stolthed viste han mig sin Udlaansbog, hvoraf det fremgik, at der
i Øjeblikket, skøndt langt ud paa Vaaren, var udlaant over 300
Bind. Bogsamlingen var den sydligste danske, men jeg saa af
Udlaansbogen, at Folk helt nede fra Ladelund Sogn, over to Mil
længere syd paa, kom op og laante Bøger af den. — Sprogforeningen
har udgivet en dansk Sangbog, som snart er uddelt i 10,000
Eksemplarer, og omtrent lige saa mange Eksemplarer er der uddelt
af A. D. Jørgensens »Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets
Historie«. Desuden har den i de senere Aar støttet
Foredragsforeninger, som trænger dertil. Vi har faaet en hel Række
Foredragsforeninger, og flere af dem har et betydeligt Antal Medlemmer.
Politiet hæmmer dem paa alle tænkelige Maader, men de trives
desuagtet helt godt og nye oprettes aarlig. Foredragsforeningerne
skal anmælde deres Møder som »politiske«, og de overværes af
Politi og Gensdarmer. Danske Undersaatter tør ikke være
Medlemmer af dem af Frygt for Udvisning, og et Politiforbud forbyder
alle Udlændinge at holde Foredrag i Sønderjylland. Vi kan
derfor ingen Foredragsholdere faa fra Danmark; men vi tager de faa
hjemlige Kræfter, vi har, i Brug, og sørge for at uddanne flere.
Efterhaanden, som det Saar, der er slaaet med Udvandringen,
læges, skal vi nok ogsaa overvinde denne Vanskelighed. —

Der oprettedes som bekendt allerede i Halvfjærdserne to
danske Frimenigheder i Sønderjylland. De har vundet en ikke
ringe Tilslutning, men er, som alt hvad der vil arbejde sig frem
mod Strømmen, udsat for idelige Forfølgelser fra Myndighedernes
Side. Man betragter og behandler dem som politiske Foreninger,
og de har gennemført vidtløftige kostbare Retssager, uden derved
at faa nogenlunde taalelige Kaar. Søndagsgudstjænesten skal de
anmælde som politisk Møde, og den skal overværes af en Gendarm.
Paa de sædvanlige Søndage maa Frimenigheden i Rødding ikke
samles før efter Kl. 4 Eftermiddag, og paa de store Festdage i
Jul, Paaske og Pinse maa den slet ikke samles til Gudstjæneste.
I Vaaren tillod Herredsfogden i Rødding, at der paa Skærtorsdag
blev afholdt en stor Auktion i Kroen, men han forbød samme Dag
Frimenigheden at samles til Gudstjæneste!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free