Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunne finde ud hvad Klokken var. Søren Kierkegaard gaar
saa fuldstændig op i Martyriets Ide — han er Kristi Efterfølger —
at en Avisartikel mod Korsaren bliver en verdenshistorisk
Begivenhed for hans Øje. »Og større og større Proportioner antog Sagen
for hans Blik. Dens indre Forhold bevaredes, men de antog
overnaturlig Størrelse og alle Sagens Forhold udadtil, til Omgivelserne
forrykkedes fuldstændig, ved det gigantiske Omfang, Begivenheden
for hans Øje fik«. (G. Brandes: Søren Kierkegaard).
Der er i saadanne Tilfælde en Slags mental Blindhed
overfor Omverdenen tilstede. Lidt videre i Retning af intellektuel
Degeneration naar vi i stadig tilbagevendende, ganske umotiverede
besynderlige Ideer, især Forventning om et eller andet uhyggeligt.
Brøchner beretter, at Søren Kierkegaard fortalte ham, at han
mange Aar havde den faste Overbevisning, at han skulde dø, naar
han blev 33 Aar gammel (Jesu Alder). Denne Tro var saa fast
hos ham, at han, da han passerede denne Alder endog lod se
efter i Kirkebogen for at forvisse sig om, at den virkelig var
overskreden; saa vanskeligt var det for ham at tro dette. Madame
de Staél havde hele sit Liv den fikse Ide, at hun vilde komme
til at fryse i sin Grav og ønskede derfor at blive indsvøbt i
Pelsværk, inden man begravede hende.
Pascal havde den Indbildning, at en Afgrund aabnede sig
lige for hans Fødder, og Indbildningen var undertiden saa levende,
at han lod sig binde fast for ikke at styrte ned. Dette sidste
Tilfælde danner Overgangen til egentlige Hallucinationer.
Hallucinationer opstaar som en Følge af abnorm Irritabilitet af
Central-Nervesystemet; indre, subjektive Forestillinger faar derved
samme Styrke som virkelige udenfra kommende Indtryk, og
Vedkommende kan ikke skælne dem fra hverandre. Saadanne kan
vel nok en yderst sjælden Gang indtræffe hos normale Mennesker,
men de er dog næsten altid Symptomer paa i det mindste
kortvarige Forstyrrelser af Sjælelivet. En Mængde berømte Personer
har haft Hallucinationer.
Almindelig bekendt er Muhammeds og Luthers
Hallucinationer. Muhammed var Epileptiker, og for at skjule sin
Svaghed for sin Hustru fortalte han hende, at han fik Anfaldene,
fordi han ikke kunde taale at se Glansen fra Englen Gabriels
Ansigt, naar denne viste sig for ham for at give ham Meddelelser
om Religionen. Luther fortæller selv, hvorledes han forjog Djævlen
ved Hjælp af forskellige meget energiske Udtryk. I Klostret i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
