Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antager Tungsindet en akut Karakter slaar det over i
Selvmordstanker eller ligefrem i Selvmord. Som allerede antydet
tilstaar mange, at de har været paa Randen deraf, Goethe i
sine Werther Dage, Beethoven da han blev døv, Raphael,
Chateaubriand og George Sand i deres Ungdom. George
Sand skriver: > Denne Fornemmelse, denne Lyst (ved Synet af
Vand, en Afgrund el. Lign.) var undertiden saa levende, saa
pludselig og saa egen, at jeg ikke nærer den ringeste Tvivl om,
at jeg led af en Slags Sindssyge.« Go wper, den betydelige
engelske Digter, gjorde et mislykket Hængningsforsøg og fik senere
religiøse Samvittighedsskrupler. Saint Simon skød i Melankoli en
Pistol af mod sit Hoved, men mistede kun et Øje. Alfieri,
som var sort melankolsk, forsøgte efter en Aareladning at forbløde
sig, men blev standset i Tide. Chatterton, von Kleist og den
tyske Filosof Beneke tog sig selv af Dage.
Vi har nu naaet den vigtigste Gruppe — de ligefrem
Sindssyge blandt Genierne. Blandt disse skal fremhæves: Linné og
Esaias Tegnér, Walter Scott, Swift, Southey, Richelieu
Handel, August Comte, Tasso, Donizetti, Lenau,
Hølderlin og Robert Schumann. De tre sidste blev
inku-rabelt sindssyge.
Den franske Filosof Aug. Comte var et Aar paa en
Sindssygeanstalt. To Aar efter udkom hans Værk om den positive
Filosofi, som han havde arbejdet paa i 14 Aar. Selv kaldte han
sin Sygdom for »sa crise cerebrale.«
Torquato Tasso var gentagne Gange sindssyg, en Gang
endog i et Asyl. Han led af hvad der kaldes Melancholia agi la ta.
Anfaldene var forbundne med frygtelige Hallucinationer.
Lenau døde paa et Sindssygehospital ligesom Fr. H ø 1 d e r 1 i n,
der var sindssyg i 40 Aar.
Robert Schumanns Sindssyge fik sit første Udbrud i
hans 23de Aar og efterlod en lang Tid dyb Melankoli. I hans
34te Aar kom den til fornyet og stærkere Udbrud, og der indfandt
sig hyppige Hørelseshallucinationer; en vedvarende Tone forfulgte
ham og gik undertiden over til Harmonier og hele Melodier.
Flere af hans berømteste Kompositioner ere forfattede i denne
Periode, og hans Produktivitet var i enkelte Aar enorm. Fra
hans 41de Aar udviklede Sygdommen sig med Kæmpeskridt. En
Nat sprang han op og forlangte Lys, idet han paastod, at der
var kommen et Tema fra Mendelsohn og Schubert, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
