Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sier har imidlertid til alle Tider i særlig Grad været Geniernes
Livsledsagere, Genierne har altid haft hvad en fransk Skribent
kalder »le funeste privilége d’entendre crier å toute heure les
ressorts de leur ntachine«. Men dette sørgelige Privilegium
forkorter ingenlunde Livet, tvært imod bidrager det ikke saa sjældent
til at forlænge det. Flere af Verdens berømteste Mænd som f. Eks.
Newton ogVoltaire, var begge for tidlig fødte, smaa Svæklinge
i deres Barndom, men de blev 84!
Udmærkede Eksempler paa hvorledes Genier, hvis
Nervesystem gør dem til rene Invalider hele Livet igennem, alligevel
kan bibringe Verden Indtrykket af ualmindelig Storhed og Kraft
er vor Holberg og Englændernes Darwin. De frembyder, saa
forskellige deres Karakterer i øvrigt kan være, visse Lighedspunkter.
Begge fik de af Naturen et saa sensibelt Nervesystem, at
de nemt maa have kunnet tælle de Dage i deres Liv, paa hvilke
de var helt fri for Smerter. »Den største Part af mit Liv er
henbragt i Bekymring, Sygdom og Afsmag udi alt det, som
Verden kalder godt«, skriver Holberg om sig selv; og det samme
gjaldt om Charles Darwin.
Begge er de gode Eksempler paa, at fuldkommen Sundhed
ingenlunde er en Nødvendighed for et langt Liv, ti de blev begge
70, ene og alene ved at føre et saa ædrueligt, regelmæssigt
og tilbagetrukkent Liv, som kun den kan leve, hvis Nerver
skriger ved den mindste Uagtsomhed. De var forsigtige af pur
Nød, de kunde høre Brændingens Larmen langt borte, hvor mere
Forlystelser* og „at den mere diskrete Kunst, der virker med faa og smaa
Midler ikke mere er tilstrækkelig inciterende*, hvad Dr. Pontoppidan
formener i sin Piece om „Nevrasthenien*, stemmer derimod ikke med de
virkelige Forhold.
Vore Forfædre drak sig fulde uden at genere sig, medens vi ganske
lydløst stikker os med Mortinsprøjlens Spids. De morede sig ved
Gladiatorkampe med Rovdyr og ved spændende Turneringer, hvorimod
Tyrefægtninger og Hanekampe uddør mer og mer og nu kun finder grovkornede
Beundrere hos de mindst nervøse Nationer. Naar Akrobaterne nu til Dags
falder, er det ned i Nettet, der er udspændt under dem. Selv de
halsbrækkende Hestevæddeløb synes at skulle remplaceres af det fra del nervøse
Amerika indførte langt finere og ædlere Travløb. Netop de yngre Malere
udmærker sig ved deres fine, afdæmpede Farver, og Literaturen beskæftiger
sig i Nutiden med ganske dagligdags Æinner udførte „graat i graat*.
„Mestersangerae* vil næppe nogen kalde støjende Musik, lige saa lidt som
den moderne Kammermusik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
