Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selv i Tilfælde, hvor der savnes Oplysninger om saadanne
Enkeltheder i vedkommende geniale Menneskes Liv, der kunde
tjæne til at bedømme den sjælelige Tilstand — og det er des værre
altfor ofte Tilfældet, naar vi gaar noget tilbage i Tiden — er
ikke sjældent Eksentrisiteterne saa iøjnespringende, at egenlig
intet yderligere Bevis for Sindssyge behøves1).
Hos vore to største — verdensberømte — Videnskabsmænd
Tyge Brahe og Niels Stensen, Stifteren af Nutidens
Palæontologi, er Ekcentrisiteten fremtrædende, især hos den sidste. Deres
Rastløshed og nervøse Uro er paafaldende; de har ikke blivende
Sted. Om Tyge Brahe hedder det: Ingensteds kunde han finde
det efter Ønske, næppe var han ankommen til Prag, før han
ønskede at forlade Byen, og næppe havde han faaet indrettet sig
paa Benatsky, før han atter flyttede til Prag.
Niels Stensens Liv hører til de allerinteressanteste. Han
var en fint bygget og spædlemmet Dreng, der kun brød sig lidet
om Omgang med jævnaldrene og havde en vis Forkærlighed for
at høre paa de ældre og deres religiøse Samtale, fremfor at
deltage i de andre Børns Lege. Fra sit 3dje til sit 6te Aar led
han af »en vanskelig Sygdom«, som ogsaa bidrog til denne
Indesluttethed. Kun et Par og Tredive Aar gammel glider han bort
fra Videnskaben, bliver tungsindig og fortaber sig i religiøse
Grublerier. Han bliver katolsk Præst, opfatter sine geniale
Opdagelser som Tidsspilde og helliger hele Resten af sit Liv til
at prædike og omvende. Han bliver Asket, gaar barfodet fra
Florens til Loretto, og skøndt han udnævnes til Biskop i Munster
og senere til pavelig Vicar for Norden, lever han alligevel som en
Tiggermunk. Han ejede ingen Sæng, men sov paa en Stol og kun
i faa Timer, og da den Sygdom, som skulde blive hans Helsot
eflerhaanden greb om sig, nødtes han til at søge et Leje, som
han lavede af Straa; han bedækkede sig med sin usle Kappe eller
et tyndt slidt Tæppe.
»Den sygelige Dreng i Guldsmedboden paa Købmagergade,
Studenten paa Københavns Volde, den flittige Gransker i Hollands
Læresale og i Spinozas Stue, den geniale Opdager i Toskanas
’) De fleste af de jødiske Profeter, især Jeremias, Esekiel, Isaiah og
Hoseas foretager sig Handlinger, der tydelig røber deres abnorme mentale
Tilstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
