Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjærge, den fint dannede Omgangsven af Italiens mest aandfulde
Mænd, den ydmyge Konvertit, den fattige, vejrslagne Biskop paa
en holstensk Fragtvogn, fortæret af en glødende Iver og dog
straalende af den indre Glæde i Troens Forvisning — hvorledes
skal alt dette kunne samle sig til et eneste Billed, til en enkelt
Personlighed?« ‘)
Det er ikke vanskeligere her end hos en Mængde andre
geniale Mænd, hvor Styrken og Svaghederne grænser umiddelbart
op til hinanden. Tag blot Stenos fortrolige Ven Jan
Swammer-dam, ogsaa berømt Naturforsker, der ligesom Steno synker hen
i Tungsind og religiøse Grublerier og ligesom han gennem
Paa-virkning af en eksalteret Kvinde. Swammerdam brænder sine
Manuskripter som et Offer til Gud, »Ein Geist, kraftig und
selbst-ständig, scharf in Urtheil, bedächtig in der Folgerung, konnte
von einer Schwarmerei, die sich bis zum Wahnsinn steigerte,
unterdrucht werden.«*)
Hvad der ogsaa peger i Retning af Slægtskab mellem
Genialitet og Abnormitet er den Iagttagelse, at Geniernes
Slægtninge, Forældre, Søskende eller Efterkommere hyppig har været
sindssyge eller har lidt af andre Nervesygdomme. Schopenhauers
Bedstemoder og Onkel var sindssyge, Chateaubriands Fader
døde af Apopleksi. Øhlenschlagers Moder, ligesom R.
Schu-manns var mental abnorme, og de havde begge sindssyge Søstre.
I det hele taget har mange berømte Mænd haft sindssyge Søstre,
saaledes Richelieu, Diderot, Hegel og Charles Lamb. En
af Mendelssohns Sønner blev sindssyg.
Om H. C. Andersen skriver Collin: Hans Sørgmodighed
— hvis Spire han vistnok med Rette søger i sine tidligste
Livsforhold, men hvis Udvikling han til Dels giver sine Omgivelser
Skyld for, kendte han godt selv, uden at kunne forklare den
anderledes end som en Nervesvaghed.
Forklaringen er grumme let. ti hans Bedstefader var
sindssvag og døde sindssvag, og hans Fader — som var Skomager —
var i stærk Grad tungsindig og følte sig i høj Grad ulykkelig ved
sin Stilling. Han sværmede for Napoleon og gik endog med som
Soldat i den Hær, der sendtes til Holsten for at støtte ham. Han
døde af en Hjærnesygdom. H. C. Andersen selv var et
’) A. D. Jørgensen: Niels Stensen.
a) W. Hagen, Ueber die Verwandtschaft des Genies mit dem Irresein.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
