- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
531

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

baade vedkommende selv og hans Antecedentia, at give en
fuldstændig og udtømmende Forklaring af Fænomenet.

Vender vi os til Geniet, er vi endnu langt værre farne.
Dets Tilblivelse og hvad der gaar forud véd vi ikke stort om.
Hvorfor bryder Geniet frem netop i den Familje og paa det
bestemte Tidspunkt? Dette Spørgsmaal har endnu ikke fundet sin
Besvarelse; Taine og andre, som har skrevet derom, gaar uden
om Sagens Kærne.

Vil man belyse Forholdet kommer man derfor til at nøjes
med en beskeden provisorisk Teori. Vi maa udfinde de
Ejendommeligheder, der saa vel paa Følelses- som paa Forstandslivets
Omraader, er typiske for den berømte Mands sjælelige Organisation,
og se at opspore nogle af de vigtigste refleks Virkninger, som den
intellektuelle Produktion udøver paa hans Karakter og Sjæleliv.
Det er rimeligt, at der ved nærmere Undersøgelse af Betingelserne
og Resultaterne af den skabende Aandsvirksomhed, vil findes en
Forklaring paa den tilsyneladende Anomali, at stor intellektuel
Kraft saa hyppig er belastet med mentale og moralske Svagheder.

Der kan næppe være Tvivl om, at de store Geniers
Nervesystem er særlig fint organiseret og som en Følge deraf ogsaa
særlig udsat for Forstyrrelser af forskellig Slags. En usædvanlig
Følsomhed saa vel overfor fysisk som sjælelig Pirring er en af
Grundbetingelserne for den skabende Aand. Man lægge f. Eks.
Mærke til betydelige Mænds store Ømfindtlighed for urytmisk
Lyd1). Den svageste Luftbølge faar deres fint spundne
Nervestrænge til at klinge med. Det er denne Sarthed i Temperamentet,
som er Kilden lige saa meget til det digteriske Syns omfattende
Storhed og gennemtrængende Skarphed som til de Svagheder vi
finder gaa Haand i Haand dermed. Til Undskyldning for sin
Tilbøjelighed for stærke Drikke skriver Ewald: »Det er vist, at
min Sjæl altid har fundet en usigelig Fornøjelse i det besynderlige,
det usædvanlige og i det store, i det, som Indbildningskraften
selv sjælden ser uden i flimrende Lys, og det, som man følgelig

’) Holberg: „En Hund, som gør, en Dør, som tilslaas, kan bringe mig af
Skik*. Goethe, Schopenhauer, Carlyle, George Eliot og en Mængde
betydelige Mænd og Kvinder har været i høj Grad ømfindtlige i den Henseende.

Vil man have Indblik i Geniets Sjæleliv kan man foruden naturligvis
gennem Studiet af Biografierne, ikke faa det sandere end ved Læsning af
Goncourts to Kunstner Romaner, Charles Demailly og Manette Salomon.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free