- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
534

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Utvivlsomt er det ogsaa, at den skabende Aands Virksomhed
næres og holdes oppe gennem voldsom Sindsbevægelse.

Det er imidlertid ingenlunde Meningen, at der selv om
ødelæggende Elementer er tilstede, derfor er Nødvendighed for at
sygelige Aandstilstande maa blive Følgen. Ti de vil kunne holdes
Stangen, naar blot Betingelserne er tilstede, legemlig Kraft og
Sundhed og Karakterstyrke. Er der, som hos Thorvaldsen og
Øhlenschlåger eller endnu mere hos Goethe, en stærkt udviklet
legemlig og aandelig Energi tilstede, har vi fortrinlige Eksempler
paa sund Genius. Skorter det derimod enten paa legemlig
Sundhed eller paa Karakterstyrke eller i værste Fald paa begge, har
vi en Jordbund, hvor patologiske Sindstilstande har den største
Udsigt til at udvikle sig — selv bortset fra mulige nedarvede
Prædispositioner til Nervesygdomme hos vedkommende.

Som det foran blev paavist, er Verdens ypperste Aander
ingenlunde, som man har sagt, jævnlig svagelige Personer, der
tidlig lægger sig til at dø; men paa den anden Side er det en
almindelig Erfaring, at mange af dem er i høj Grad nervøst
modtagelige, noget der særdeles godt kan forenes. En svag
.Fordøjelse er saaledes en meget hyppig Ledsager af Geniet, saa hyppig,
at der endog er bleven gjort et sindrigt Forsøg paa at bevise, at
Geniernes Svagheder hovedsagelig skriver sig fra nervøs Dyspepsil).

Det blev fremhævet, at Mod og Energi mer end nogen
anden Egenskab er Betingelsen for Geniets Udvikling; kun den,
der har et stort Fond af Udholdenhed, naar Storhed. Men det
er let forstaaelig, at denne Ævne til taalmodig og ihærdig aandelig
Rugen ikke behøver at ledsages af de højere Former af Vilje og
Karakterfasthed. Hos geniale Naturer bliver i Reglen al den
Energi, der raades over, anvendt til Værkets Forberedelse og
Udarbejdelse; derfor kommer de let efter de ensomme, taalmodige
Kampe, til at staa viljeløse overfor Livets andre Krav.

Det vil forhaabentlig nu være indlysende, at Genierne i
højere Grad end almindelige Mennesker, >diese Fabrikwaare der
Natur« kalder Schopenhauer dem, er udsat for de opløsende
Kræfter, der lurer rundt omkring. Hvor paradoksalt det end
klinger tør man roligt paastaa, at stor skabende Ævne er omtrent
uforenelig med en nøjere Tilpasning til Omgivelserne, eller med
andre Ord med fuldstændigt Velvære. Den, der aabner Tanken

■) Matid en: Infirmities af Genius.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free