- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
538

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: En literær Vandprøve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Samtaler at læse. Og mere har Hr. Hermansen ikke givet. Det
er Anvendelsen, der mangler, Udførelsen, Fortællingen, med andre
Ord, det, der skulde gøre »Bygdeliv« til en Bog, hvori der virkelig
fandtes Liv. Der er ikke givet Liv til noget i Bygden. De gjorte
Iagttagelser er lagt Side om Side som Brikkerne i en Dominoæske,
og saa er Brikkernes Antal oven i Købet ikke mere end en halv
Snes. Der skal en Del Selvfølelse til for at sende en saadan Bog
ud i Verden med det omfattende Navn »Bygdeliv«.

Paa den anden Side er det umiskendeligt, at denne
Opsamling af Stof er udført med kunstnerisk Ævne. Fraregnet
nogle fæle Ord til Betegnelse af Naturstemninger, er der
Koldblodighed og nøjagtig Knaphed over det nedskrevne, og der er
Karakter i det. Sat ind paa sin Plads vil det kunne bruges i
Kunstens Tjæneste. Men egenlig skarpsynet synes Hr. Hermansen
ikke at være; der mangler overalt de Træk i Iagttagelserne, som
skulde gøre dem betydelige. Naar imidlertid en Gang Udgiveren
af »Bygdeliv« kan bekvemme sig til at tage fat paa selve den
Opgave, hvortil han har gjort Studier, vil han formodentlig skabe
sig et Navn. Med Snak og Tomhed vil han under alle
Omstændigheder ikke behøve at begynde.

Men hvad skal man sige om Hr. Axel Stenbuch, der
skriver en lang Bog om de to Ting, at Pigebørn bør være
frejdige og de gamle Fædre ikke løgnagtig liberale. Der findes
ikke et eneste virkelig overført Træk i hans »Rektor Lassen«.
Der er en Del af Forfatterens Sindsretning, en vis
forhaabnings-fuld Demokratisme, at spore i Bogen, og saa lutter fortegnede og
umulige Optrin. Det er kedelig Læsning, fordi det er Digt og
Alvor, hvor det skulde være Kunst og Løjer. Man tænke sig
»Den bestandig broderlige Forenings« Skæbne i en lille bitte
Købstad behandlet, som var dette i og for sig et vigtigt
Anliggende.

Saa har Hr. Røse med »Rejsekammeraten« mere Krav
paa at blive regnet blandt Kunstnerne. Det er en Æventyrdigtning
i Drachmannsk Manér o; en Efterdigtning af et af H. C. Andersens
Ævenlyr. Han kan undertiden skrive Vers, som kan læses, f. Eks.:

Lad andre gaa i Kirke kun
og høre Præsten præke
og lage sig en Kirkeblund
paa Dagens travle Virkestund
imellem fire Vægge:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free