Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: En literær Vandprøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bogens Indhold er en Drøm, dens Form et ret rask Dilettanteri.
Kristofer Kristofersen, der i Fjor udgav en Fortælling
fuld af Kraft og Friskhed, »Vaardise«, har i Aar ved at omskrive
sin Bog og kalde den »Løvsprætt« været uheldig. Man læser
Side op og Side ned og lærer ikke et Menneske at kende. Der
nævnes en Del Navne, og der refereres nogle Møder, og lige
kloge er vi, Forfatteren har paa drillende Maade ladet sig alt
det slippe ud af Hænde, som skulde være skildret. Hvad enten
vi er i Byen eller paa Landet, og hvad enten det er Forfatteren
selv, der beretter, eller han lader sine Figurer optræde talende,
faar vi aldrig i Virkeligheden fat i de Forhold, der omtales. Der
er noget der hedder at male uldent, og man er fristet til at
overføre Betegnelsen paa »Løvsprætt«. Foredraget flosser ud over
alt, og der lægger sig ligesom en Taage mellem Fortælleren og
Læseren. Det synes at være Politiken, som gør det. Forfatteren
er bleven staaende ved at skildre den nye Tingenes Tilstand i
Norge, efter at Venstre er kommen til Magten. Han peger paa
ikke faa Brøstfældigheder, og saa lader han os forstaa, at det
muligvis kan blive bedre, hvis Folket vilde lytte til en Mængde
Niels Bergmanner, der maa antages i al Almindelighed at nære
fritænkerske og »radikale« Anskuelser og at være Tilhængere af
Afholdssagen. Men hvem og hvad Niels Bergmann i Grunden er
udenfor sit offentlige Virke, hvad Præsten er foruden at være
en fredsommelig Mand, hvilke kvindelige Muligheder Datteren
rummer, den viljeløse Skogtveits Personlighed o. s. v. o. s. v. alt
dette forbliver ganske utydeligt. Det Indtryk man modtager af en
Bygds og en Bys politiske Umodenhed, kunde man have faaet
bedre ved nogle Avisartikler, og det, »Fortællingen« skulde give
mere, udebliver.
Hr. Kristofersen er løbet for dristig paa efter sit første
Held. Han har glemt, at der maa gaa megen Angest forud, før
Mennesker kommer til Verden. Det var ikke de virkelige
Fødselsveer, der pinte ham til at skrive »Løvsprætt«.
Blandt de tre Noveller, Fru Elisabeth har udgivet under
det noget misvisende Navn »Virkelighedsbilleder«, er den første,
»En Overgangsform«, den bedste. Den gengiver paa ret livlig
Maade en Del Stemninger med tilhørende Ytringer hos et
uelskværdigt, tyveaars Pigebarn, der bilder sig ind at hylde moderne
Anskuelser. Da det eneste moderne ved hende imidlertid
indskrænker sig til, at hun i Svømmedragt sætter sig paa en Sten i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
