Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. Vedel: Harald Høffdings Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde dette heller ej gavne Principets Virkeliggørelse. Den
almindelige Velfærd vilde ikke fremmes bedst ved, at alle, hver efter
sine begrænsede Ævner og Erfaringer, gav sig til at virke for,
hvad de ansaa gavnligst for Verden (hvad ogsaa Eorf. antyder).
Men hvad skal vi saa med dette hele Kompleks af Fordringer,
konstrueret ud af et idealt Princip?
Her forekommer da en nærmere Begrundelse mig at have
været paa sin Plads, for at ej den hele følgende, paa
Velfærds-principet byggede Etik skal synes en tom Tankeleg. Kunde det
ikke tydeligere fremhæves, hvorfor vi drives til at undersøge, hvad
Velfærdsprincipet fordrer i de enkelte Tilfælde, og dernæst hvorledes
denne Undersøgelse dog har sin store praktiske Betydning? — I
første Henseende, hvorledes Velfærdsprincipet, skøndt det ikke leder
vor daglige Handlen og Vurderen (den positive Moralitet), dog i
Virkeligheden er anerkendt af vort ideelle, rationelle Jeg, og
hvorledes altsah en gennemført Vurdering af Fænomenerne efter denne
Maalestok — saaledes som Etiken giver den — er selve vort
ideale Jegs Fordringer og Domme, en Fremstilling af den Livsordning,
som alene kan tilfredsstille vor abstrakte Tænkning og vore Følelser,
naar de kontrolleres og almindeliggøres af Fornuften. Og dernæst,
hvorledes vort rationelle Jeg jo dog er en Del af vort reale Jeg,
og derfor den teoretiske Erkendelse efterhaanden kan paavirke
og omdanne vort centrale Følelses- og Viljesliv, saa at det har sin
store praktiske Betydning at klare os vore ideale Fordringer paa
hvert Punkt. Slige Betragtninger komme ikke helt — synes jeg —
til deres Ret i Prof. H’s Fremstilling.
Naar vi først er naa’t til Velfærdsprincipet, er vor øvrige
Opgave denne ene: logisk at deducere de enkelte Regler og Krav
ud af Principet. Kun endnu den Bemærkning, at man somme Tider
faar lidt Skrupler, om Velfærdsformlen helt udtømmer vore etiske
Fordringer. Eller rettere: man er ikke altid ret klar paa, hvorledes
man skal faa visse sædelige Almenideer til at gaa ind under Formlen:
»saa stor Velfærd for saa mange som mulig.« Jeg savner f. Eks.
hos Høffding en Belysning af Lighedskravet, der dog er en saa
vigtig Bestanddel i Retfærdighedsfølelsen. Direkte siger Formlen
mig ikke, hvad jeg skal vælge, hvis jeg fik Valget mellem at gøre
Halvdelen af alle bevidste Væsener lykkelig, Halvdelen ulykkelig
eller at gøre alle Mennesker »mellemfornøjede.«
Altsaa: Principets Anvendelse paa Livsforholdene danner
det øvrige Indhold af Prof. Høffdings »Etik«. I Grunden kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
