- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
553

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. Vedel: Harald Høffdings Etik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vel Etiken som praktisk Videnskab helt lade sig nøje med denne
Deduktion, ligesom jo i det praktiske Liv vi aldrig føre Diskussionen
længere end til at udrede, hvad Velfærdsprincipet (navnlig under
Forklædningen: »Retfærdighed«) tilsiger i det givne Tilfælde. Det
»rigtiges«, Velfærdsprincipets (delvise) Motiverekraft i Menneskene
gaar man ud fra som et Faktum, hvis Forklaring man overlader
Psykologien.

Det er en rent moderne Etik. Overalt — i Psykologi,
Sociologi, Nationaløkonomi — paa Højde med den moderne Videnskab,
overalt byggende med Aarsagsloven og Udviklingsloven, udkaster
Forf., ikke efter vage Følelser, men i Følge Reflektion, der giver
Grunde, et sammenhængende Billed af den Vej, Slægten bør slaa
ind paa. Ti — han siger det selv — »vor Etik er de vejfarendes
Etik (Etica viatorum).« Medens enhver teologisk og apriorisk
Etik maa paastaa at sidde inde med evige Sandheder og
almengyldige Idealer, erkender Forf. aabent sine etiske Reglers historiske
Betingethed, og at — hvad der navnlig har Betydning paa det
sociale Omraade — de Livsformer, Etiken hævder, kun gælde for
den forhaandenværende Menneskenatur, men ingen absolut og
evig Gyldighed eje. Forf. hævder derfor ogsaa Etikens Uafhængighed
overfor de pessimistiske og optimistiske Livsanskuelser, ud fra
hvilke de tyske og engelske — ogsaa de moderne — Systemer
ganske frejdig bygge deres etiske Spekulationer. Overfor den flade
Optimisme erklærer han ikke at kunne føle særlig Beundring
folen Verdensorden, der har Lidelsen som nødvendigt Led; derfor
er det ogsaa umuligt for os at hævde et etisk Princip som Kilde
til Verdensudviklingen. Men hverken dette eller, om vi overhovedet
gaa fremad, er afgørende for Etiken; dens Stilling og Opgave er
den samme, selv om Pessimismen har Ret.

Undertitlen lover ikke mer end at fremstille de etiske
Principers Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold, og det er klart,
at en selv blot tilnærmelsesvis udtømmende Vurderen og Regleren
var utænkelig. Men kunde der dog ikke være vundet meget ved
en mere konkret, mere livsnær Betragtningsmaade end Forf s.?
Det er tydeligt, at hans Reflektioner over Livsforholdene har et
solidt Erfaringsgrundlag, dels personligt, men ogsaa erhvervet f.
Eks. af Biografier. Men Forf. har helt igennem villet abstrahere
og systematisere.

Ligesom jeg kunde tænke mig en Lære om Livet, en Art
anvendt Psykologi, saaledes ønskede jeg mere anvendt, mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free