- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
567

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: I Anledning af J. N. Madvigs Livserindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

omfattende Lærdom, overlegent og frit Syn paa Tingene,
Skarpsindighed og Klarhed, saa er det ved Madvigs Forelæsninger.
Mest sætter jeg dog Pris paa Erindringen om de Øvelser over
vanskelige Forfattere, som han holdt med de Studerende i sit
Hjem. Ti her kom der til de anførte Egenskaber ved hans
Forelæsninger endnu den hjærtelige Interesse, han viste enhver af os,
den Anerkendelse, hvormed han fremdrog ethvert lille Tegn paa
videnskabeligt Anlæg hos os, og den Jævnhed og Ligefremhed,
hvormed han, den store Lærde og forhenværende Minister,
omgikkes os unge Studenter. Det var, som om han kun havde
Alderen og en lidt større Erfaring i de fælles Studier forud for
os. Især husker jeg nogle Øvelser over den vanskeligste græske
Digter Pindar, som han en eller to Aftener om Ugen holdt i sit
Hjem i Dronningens Tværgade med 7 unge Filologer, der sad
sammen med ham omkring Familjens runde Spisebord. Jeg ser
endnu Lampelyset falde ned over hans mægtige skøntformede
Pande med de ejendommelige fremspringende Buer over Brynene,
medens han paa det eleganteste optrævlede de spidsfindige
byzantinske og tyske Fortolkninger, som havde hæftet sig til den store
Lyrikers Ord, og som laa for os i mægtige læderindbundne
Kvartbind. Men uagtet al den Beundring, jeg nærede for Madvig, havde
jeg dog allerede den Gang en Følelse af, at der var noget og det
noget meget væsentligt, der manglede ham som Filolog. Det
blev mig især tydeligt ved at høre hans Forelæsning over den
græske Literaturs Historie. Ti efter at det Rydnings- og
Afvaskningsarbejde, som jeg i det foregaaende har beskrevet, var
foretaget for hver enkelt Forfatters Vedkommende med al den
Grundighed og Sikkerhed, som man blot kunde ønske, ventede
jeg jo, at der skulde komme et positivt, skildrende og
karakteriserende Afsnit, der viste, hvori da denne Forfatters ejendommelige
Præg bestod, hvilke Træk der dannede hans særegne Fysiognomi;
men her nøjedes Madvig med nogle faa rosende Almenbetegnelser,
der slet intet Billede gav. Jeg fik ved at høre denne Forelæsning,
som jeg i øvrigt mindes med stor Beundring, en Forestilling om,
at det var de haardere og tungere Sider af Oldtiden, som Madvig
var Herre over, men at Kulturlivets fineste Blomster unddrog sig
hans Behandling, om han end ingenlunde manglede Sans for dem
og sympatetisk Forhold til dem. Jeg tror bedst at karakterisere
hans Forelæsninger som en stor og alsidig dannet Jurists Forelæs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free