- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
571

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Haanden paa Brystet.

En kunsthistorisk Studie.

The proper stud*/ of mankind is man.

(Sluttet.)

Haanden paa Brystet er Udtryk for at lægge sig noget paa
Hjærte, at modtage en Indskydelse, en Lærdom, Tilskyndelse,
Formaning, Kaldelse, Befaling el. desl. I denne Betydning kan den
være aldeles uvilkaarlig og fri for ethvert Hensyn til, om den
bliver set eller ikke; men den kan ogsaa være mere eller mindre
demonstrativ, bestemt til at andre skulle se den og modtage den
som en Forsikring om Modtagelsen.

Jeg vil anføre et Par Tilfælde, hvori det uvilkaarlige i
Bevægelsen er ejendommelig og smukt fremhævet derved, at den
Person, som modtager Kaldelsen eller Lærdommen (og lægger
Haanden paa Brystet), vender Ryggen til den, fra hvem den
ud-gaar. Rembrandt har paa et aandfuldt Maleri (i Louvre) fremstillet
Matthæus skrivende sit Evangelium. Englen, som indgiver ham,
hvad han skal skrive, staar bagved ham, lægger Haanden sagte
paa hans Skulder og hvisker noget i Øret paa ham. Evangelisten
ser altsaa ikke Englen, men stirrer lige fremad, bevæget lyttende;
han holder den højre Haand med Pennen foreløbig i Ro og lægger
venstre Haand paa Brystet. Rembrandt har næppe vidst, at
Ghiberti to hundrede Aar tidligere paa sit Relief af Evangelisten
Marcus med Løven paa den nordre Bronzedør af Baptisteriet i
Florents havde taget Motivet paa en ganske overensstemmende
Maade. En Nutids-Maler (E. J. Laurent), som paa Salonen i Paris
1885 havde udstillet et smukt Billede af Marias Bebudelse, havde
haft den for dette Æmne vistnok nye og originale Idé at lade
Englen svæve bagved Maria, saa at hun hører Bebudelsens Ord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free