Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som en Aanderøst. Hun har rejst sig fra sit Haandarbejde og
staar dybt greben af det, hun hører, idet hun trykker Haanden
ind imod sit bankende Hjærte. At Maria ved Bebudelsen lægger
Haanden paa Brystet eller begge Hænder krydsvis over det, er
ellers gentaget Hundreder af Gange i ældre og nyere kristelig
Kunst; men hvor hun ser Englen lige for sig, faar det let en ren
rituel Betydning af Hylding og Andagt. Saaledes som Laurent
havde taget Motivet, var der ligesom kommet friskt Blod i det, en
vis umiddelbart følt psykologisk Sandhed.
Omvendt have vi hos Rafael et mærkeligt Eksempel paa,
at den, som modtager Lærdommen og lægger sig den paa Hjærte,
staar bagved den, af hvem han modtager den, og altsaa ikke ses
af ham: ogsaa her bliver altsaa den modtagendes Bevægelse ensom,
ikke demonstrativ. Det er paa »Skolen i Athen*. I Forgrunden
sidder som bekendt Pythagoras og skriver; bag ham bøjer en
Mand med Turban paa Hovedet sig frem og ser over hans Skulder:
han er lutter Ærefrygt og Beundring og lægger Haanden paa
Brystet. Det skal vel forestille en Orientaler; men i hans Forhold
til Oldtidens Visdom er der noget ligesom symbolsk for Rafaels
eget Samfund og Tidsalder, for den italienske Renæssance. Hjærtet
glødede af Begejstring for Oldtidens Literatur, man troede paa
den og hyldede den med religiøs Ærefrygt; men man forstod den
ikke klart og objektivt: den var foreløbig noget, som var mere
for Hjærtet end for Hovedet. Hvis man ret havde opfattet
Oldtiden med Intelligensen, Tanken, saa havde det været betegnet
ved en Eevægelse af Haanden til Øjenbrynet eller til Læben.
Af Claude le Févre findes i Louvre et ret smukt Maleri,
»En Lærer og hans Elev*: Den ældre taler til den yngre, som
lægger Haanden paa Brystet. Man kan af denne Bevægelse slutte,
hvad ogsaa begge Figurernes Udtryk bekræfter, at der ikke her er
Tale om Undervisning f. Eks. i Grammatik eller Matematik, men
om en moralsk Formaning eller Irettesættelse. Ligesaa i Eustache
le Sueurs Maleri af den gamle Tobias, som giver sin Søn
Formaninger angaaende den forestaaende Rejse. Ret kuriøst er det, at
Guido Reni i et allegorisk Maleri (i Louvre), som forestiller
»Tegningen* (som en ung Mand) og »Koloriten* (som en ung Kvinde),
lader denne sidste lægge Haanden paa Brystet: det vil sige, at
Koloriten underordner sig Tegningens Anvisninger og anerkender
den som sin ledende Mester. Le dessin, c’est la probité de Vart,
som Ingres sagde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
