Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Terborchs berømte lille Maleri af Fredsslutningen i Mönster
1648 (i National-Gallery i London). En Gestus derimod, som har
en saa lang Række Betydninger som Haanden paa Brystet, og
som bl. a. kan være rent uvilkaarlig, kan ikke have nogen
retsgyldig Betydning som Sværgen. Ikke des mindre forekommer denne
Gestus som en meget højtidelig Bekræftelse og spiller en stor
Rolle i ældre Billeder, som forestille Afslutning af Traktater og
desl. (Et Maleri af Ratifikationen af en Traktat mellem England,
Spanien og Østerrig, af Marcus Gherardts i National-Portræl-Gallery,
London; et Broncerelief af en Fredsslutning fra Martin Desjardins
Monument over Ludvig XIV, nu i Louvre). Blandt Kunstnere fra
vort Aarhundrede har E. de Biéfve ikke forsømt at benytte den i
sit bekendte store Maleri af den nederlandske Adels Compromis
1565. I Louis Davids store paabegyndte Komposition af Eden i
Boldthuset (20de Juni 1789) forekommer en Figur, som i den
voldsomste revolutionære Entusiasme slaar sig med begge Hænder
for Brystet. Her kommer atter det patetiske i Bevægelsen
overvejende frem: Personen føler den moralske Begejstring, der raser
i hans Bryst, som en Lidelse, et indre Oprør. Dette Motiv, saa
vel som alle de andre paa det samme Maleri, har en meget forskellig
Karakter fra den paalidelige, bevidste Ro, som maa herske under
Aflægningen af en Ed, naar vi skulle have nogen Tillid til den.
Det er Skikkelser, hvis Sjæle hvirvles af en Orkan.
Naturligvis bliver Formen for den personlige Forsikring
den samme, hvad enten Forsikringen efter sit Indhold er
sandfærdig eller ikke: Usandheden tager Sandhedens Maske. Paa et
godt Maleri af Lenain (i Louvre) ser man Apostelen Peter, som
fornægter Jesus: da Tjænestepigen beskylder ham for at have
været i Følge med den fængslede Galilæer, lægger han Haanden
paa Brystet og forsikrer, at det ikke er sandt. Der staar jo ogsaa
i Evangeliet, at Peter ikke alene fornægtede sin Mester, men svor
paa sin Fornægtelse. Med dæmonisk gribende Magt virker Motivet
i Luca Signorellis Figur af Antichristen, som prædiker i Dagene før
Verdens Ende (Freskerne i Orvieto). Det er Løgne-Profeten, som
i Skikkelse ligner Kristus og gør forfalskede Efterligninger af
hans Gerninger og hans Taler. Djævlen staar ved hans Side og
hvisker ham i Øret, hvad han skal sige, og han lægger Haanden
paa Brystet og forsikrer Folket om, at han er den ægte. Men
hvis han var den ægte, vilde han netop ikke lægge Haanden paa
Brystet: det er en Bevægelse, som meget lidt egner sig for Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
