Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
romanske, gotiske Kunst frembyder Eksempler. I de ældste af
disse, de byzantinske eller romanske, er Personens Udtryk af
Andagt eller Bekendelse hyppig alene givet ved denne
Haand-bevægelse, medens Figuren ellers ikke kommer ud af sin strænge,
endog stive Holdning. Tidsalderen var endnu hildet i hendøende
antike Traditioner og fattig paa nye, selvstændige Udtryksmidler:
den maatte lade sig nøje med denne Haand paa Brystet til en
Antydning af, at Personerne tog sig det guddommelige til Hjærte,
tog det med personlig Bekymring og Alvor. Jo mere Motivet
saaledes skal tale for sig selv uden ellers at støttes ved noget
gennemført Udtryk i Figurens Bevægelse, Mine, Blik, des mere
kan det blive utydeligt, saa at man m aa være meget varsom med
Opfattelsen af det: undertiden kan det vel være utvivlsomt, at
Meningen er den, at Personen lægger Haanden paa Brystet; men
undertiden er det ogsaa uklart, om Haanden ikke blot tilfældig
ses foran Brystet1). Efterhaanden udvikler Kunsten sig da til at
gennemføre Udtrykket i hele Skikkelsen, saaledes at Haanden paa
Hjærtet bliver Toppunktet, det mest fremspringende Træk af al
Skikkelsens Veltalenhed. Denne gaar hyppig i stærkt patetisk
Retning, saa at Udtrykket af religiøs Bekendelse gaar over i
Udtrykket af Hjærtets brændende Længsel. I denne Aand er særlig
den hellige Franciscus af Assisi fremstillet mangfoldige Gange
med Haanden paa Brystet (f. Eks. af Correggio, i »Madonna di
S. Francesco«). Den religiøse Sentimentalitets Bølge stiger saa *)
*) Paa det bekendte byzantinske Elfenbens-Relief fra det 10de Aarh. i
Clmn-Museet i Paris, som forestiller Kristus, staaende midt imellem Kejser
Otto den anden og Kejserinde Theophano, læggende Hænderne paa deres
Hoveder, lægge begge den hojre Haand fladt paa Brystet (Ægtheden
har med Urette været bestridt). Eftersom alle tre Figurer ses lige forfra,
kommer Haanden foran Brystet paa den ene af Sidefigurerne (Theophano)
til at pege bort fra Kristus med Fingrene: saa meget rimeligere er det
at Haanden her virkelig lægges paa Brystet som Udtryk for Andagt og
Bekendelse. Men paa et meget overensstemmende og næsten samtidigt
Elfenbens-Relief af den græske Kejser Romanos IV og Kejserinde Eudoki«
række disse hver fra sin Side begge Hænder saaledes frem imod Kristui
at den ene af dem — paa Romanos den højre, paa Eudokia den venstre
-ses fladt udstrakt foran Brystet. Der er det — ogsaa efter Analogier med
andre byzantinske Værker — i det mindste usandsynligt, at Meningenskuld«
være den. at Haanden lagdes paa Brystet. — Den Slags Tilfælde
forekommer tit. — Blandt romanske Eksempler skal jeg særlig minde om fem
Figurer paa Hellig-tre-Kongers-Skrinet i Køln, hvor Meningen er utvivlsom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
