Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
optoges i Portræter, var det omvendte Tilfældet: da var det,
som vi ovenfor saa, fortrinsvis Mændene, som lagde Haanden
paa Brystet. Motivet har altsaa i Tidens Løb saa at sige drejet
sig: det har først vendt den Side fremad, som gjaldt
Ansvarsfølelsen, men efterhaanden er det mere kommet til at gælde for
et Træk af fin Følsomhed, der egnede sig bedre for den kvindelige
end for den mandlige Natur. Senere er det ogsaa forsvundet af
Dameportræterne og vilde paa en Nutidsudstilling — vel at mærke:
blandt de egentlige Portrætbilleder — være et rent Særsyn.
Det er et Værdipapir, som en Gang har staaet højt i Kurs, men
som nu er gaaet ud af det daglige Livs Handel og Vandel
(saa-ledes som den afspejler sig i Kunsten) og betragtes med
Mistænksomhed. Det opfattes let som en Frase og benyttes paa Teatret
gæme til at karakterisere forlorne Frasehelte (saadanne som
Fotografen Hjalmar Ekdal i Ibsens »Vildanden«). Nu til Dags har det
for Resten meget mere Kurs i det virkelige Liv, af hvilket det
aldrig vil kunne forsvinde, end i Kunsten. Franskmænd,
overhovedet de romanske Folk, anvende det, ogsaa under en rent
almindelig Konversation, overordentlig meget.
Der er dog én Art af Portrætkunst, i hvilken det endnu
stadig anvendes ligesom i ældre Tider, nemlig i de offentlige
Monumenter. Det er altid fundet særlig egnet til Billedstøtter
af Premierministre og andre ledende, ansvarbærende Statsmænd
og Talere. I den monumentale Anvendelse, hvor der kræves af
en Figur, at den ligesom skal resumere sit Livs Indhold, taler
den et andet Sprog, en »højere Stil«, end i Hverdagsportræterne
og bibeholder gærne en Retorik, som har Aarhundreders Hævd.
Men Vanskeligheden for Kunsten er atter her at faa Folk til at
tro paa denne Haand, der lægges paa Hjærtet. Det er ikke rigtig
lykkedes f. Eks. for Coyzevox i hans knælende Figur af Kardinal
Mazarin paa hans Gravmonument (nu i Louvre). Det ser altfor
meget ud, som om Gardinalen godt vidste, at man kun var lidet
tilbøjelig til at tro ham; og det gør derfor ikke den rette Virkning,
at han lægger Haanden paa Brystet, forsikrende ved sin Ære om
sine Hensigters Redelighed. Paa de store Slæders offentlige Pladser,
dermed et Portræt i Nat. Portr. Gallery af Skuespilleren David Garrick
(t 1779). Han sidder med et Eksemplar af Shakespeares Macbeth foran
sig, peger paa det med venstre Haand og holder højre knyttet ind mod
Brystet („den Bog sværger jeg til“, el. desl.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
