Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor meget vi nu endogsaa maa beundre den Behændighed,
hvormed Holberg har forstaaet at omsmelte de tre nævnte Stykker,
lader det sig dog ikke nægte, at de alle staa langt tilbage for deres
franske Forbilleder. Aarsagen hertil er at søge i den Omstændighed,
at det ikke er lykkedes Holberg at lade de dybt anlagte Karakterer,
som vi møde hos Moliére, fremstaa i samme Storhed paa dansk
Grund. Ligesom uldent Tøj kryber ind i det kolde Vand,
saa-ledes skrumpe det franske Selskabs glimrende og grandiøse Skikkelser
sammen i den nordiske Luft. Trissotin, Pedanten i stor Stil, det
elegante Parises Modepoet, er bleven til en pukkelrygget Rosiflengius,
der for Penge og gode Ord besynger Skøger og Hunde; Tartuffe,
Fordærvelsens Dæmon, fuld af Herskerattraa og fortærende Begær,
er bleven til en usselig Jeronimus, hvis udtørrede Hjærne ikke
formaar at rumme nogen anden Tanke end Penge. Men værst
er det dog gaaet den uforlignelige Trias i Misantropen: den
ophøjede Verdensforagter Alceste har forvandlet sig til den trivielle
Gnier Eraste, den livsglade Verdensmand Philinte er bleven til
den væmmelige Æder Apicius, og i Stedet for den glimrende
Kokette Céliméne, hvis skønne Læber i Dag smile til Acaste og i
Morgen til Oronte, viser Holberg os den ufine Vendekaabe Lucretia,
hvis Ansigt lige saa uformodet veksler Udtryk som Himlen i
April.
Men selv om ogsaa Rosiflengius og Jeronimus, Eraste,
Apicius og Lucretia ikke formaa at udholde Sammenligningen med
deres Forbilleder, saa vilde det dog være meget uretfærdigt, at
regne Digteren dette til Last. Holberg skildrede det Samfund,
som omgav ham, og det var ikke hans Skyld, at der deri hverken
var Glans eller Storhed at finde. Men vel tør vi anvende paa
ham, hvad Goethe en Gang udtalte om Lessing: beklager dog den
overordentlige Mand, at han maatte leve i en saa ynkværdig Tid,
som ikke gav ham bedre Æmner end dem, som han har bearbejdet
i sine Stykker!
Vende vi os nu til dem blandt Holbergs Lystspil, som ikke
ere fremgaaede af Moliéres højere Komedie, men som bero paa
den franske Mesters mer farceagtige Frembringelser, saa have vi
et langt glædeligere Syn for Øje. Alle de Træk, som ere
uforenelige med det ægte-komiskes Væsen, har Holberg skaanselsløst
fjærnet: hensigtsløse Løjer har han erstattet med sociale
Hentydninger, forvrængede Karrikaturer med naturtro Virkeligheds-
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
