- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
592

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

billeder, og saaledes har han vidst at omskabe overmodige Farcer
til moralske Komedier med alvorlig Kærne.

I Kilde-Reysen har Holberg laant det væsentlige af Handlingen
fra Moliéres Le Médecin mcdgré lui. Paa begge Steder anstiller
en Datter sig syg, for at undgaa et uforønsket Giftermaal, i begge
Stykker optræder en Quasi-Læge i Følge med den virkelige Elsker,
der forklædt som Medikus bortfører den elskede, paa begge Steder
tager Sagen en god Vending, saa at de elskende tilsidst opnaa
Faderens Tilgivelse. Men medens hos Moliére Sganarelle, den
foregivne Læge, udgør Stykkets Midtpunkt, og Bortførelsen kun
er at betragte som en Biepisode, have hos Holberg Doktoren
og hans Lærling ingen anden Opgave end at muliggøre de
elskendes Flugt.

Med Stykkets Handling har Holberg imidlertid forbundet en
indirekte Polemik imod en overtroisk Uskik hos sine københavnske
samtidige. Imod Troen paa Kirsten Piils Kildes vidundervirkende
Kraft vender Holbergs Komedie sig, idet han lader Doktoren
forordne den syge Leonora at drikke dens Vand, og derefter i et
broget Intermedium fører os en Række vilde Scener af Kildelivet
for Øje.

Imod en anden Uskik hos sin Samtid drager Holberg til
Felts i Barselstuen. Hovedpersonens Karakter og Handlingens
ydre Omrids har han uden Tvivl laant fra Moliéres fortryllende
enakts Stykke: Le Mariage forcé. Grundmotivet er i begge
Stykker Frygten for ægteskabelig Utroskab: den nygifte gamle
Corfitz frygter for at være, den nyforlovede gamle Sganarelle for
at blive Hanrej. Ligesom Corfitz i Begyndelsen af første Akt
klager sin Nød for sin Nabo Jeronimus, saaledes søger Sganarelle
først Raad og Trøst hos sin Ven Geronimo. Og ligesom Sganarelle
for at komme til Klarhed over sin Kærestes Troskab henvender
sig til to Filosofer, men kun bliver holdt for Nar, saaledes søger
i femte Akt Corfitz af lignende Aarsag og med samme
Resultat Raad og Bistand først hos Chiromanticus og derefter hos
gamle Gunild. Men medens Sganarelle har al Grund til at være
bekymret for den yndefulde Doriménes Dyd, viser Herr Corfitzes
Bekymringer sig derimod at være fuldstændig grundløse; ja hans
Hustru har endog en saa ren Samvittighed, at hun ikke en Gang
aner de Sorger, som trykke hendes Mand, og Holberg har ikke
uden Finhed vidst at undgaa en for Barselkonen pinlig
Tanke-udveksling om dette Punkt, idet Corfitz, hver Gang han begynder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free