- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
593

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at berøre dette Tema, bliver afbrudt ved et nyt Gratulationsbesøg.
Men Gratulationsbesøgene selv og Barselstuens øvrige Plager har
Holberg forstaaet at samle til et mægtig virkende Totalbillede:
Skridt for Skridt drage i lang Række kvindelig Falskhed, Klaffer,
Forfængelighed, Pedanteri, Forskruethed, Pyntesyge,
Uforskammethed, Gnieri og Hoffærdighed tilligemed medicinsk Charlatanen og
Indbildskhed lyslevende i hin Tids Klædebon forbi Tilskuernes
Øjne og stemme dem til Eftertanke og Selvprøvelse.

Medens det Moliéreske Stykke aldeles ikke har til Hensigt
at moralisere, men kun skal tjæne til fornøjelig Underholdning,
ønskede Holberg med sin Komedie fremfor alt al bekæmpe en
urimelig og kostbar Uskik. Men halvvejs uden at tilstræbe det
nedlagde han i Stykket en saadan Mængde Iagttagelser af
menneskelige Taabeligheder og Brøst, at den lette Farce blev til et
socialt Skuespil, det flygtige Genrebillede til et uforgængeligt
Kulturmaleri, som i den hele Komedieliteratur næppe turde finde
sin Mage.

Et socialt Onde af større Rækkevidde søger Holberg at
bekæmpe i Den honnette Ambition. Dette Lystspil er en Efterligning
af Moliéres Le bourgois gentilhomme og ligesom denne Komedie
rettet imod Borgerfolk, som ville ud over deres Stand. Ligesom
i det sidst nævnte Stykke Hr. Jourdain, saaledes søger hos
Holberg Herr Jeronimus ved betydelige Pengeofre at opnaa en
Adelsmands Velvilje og Protektion, i begge Stykker prøver Heltens Hustru,
understøttet af den kloge Tjænestepige, paa at bringe ham bort fra
hans Daarskab, i begge Stykkerne bliver den ikke standsmæssige
Frier afvist af den rangsyge Fader. Men medens Monsieur Jourdain
i Virkeligheden staar paa Vanvidets Rand og uden Vanskelighed
Jader sig indbilde, at Stortyrkens Søn er kommen til Paris for at
bejle til hans Datter og gøre ham selv til Mamamouchi, er Herr
Jeronimus, bortset fra hans Rangsyge, i aandelig Henseende ganske
normalt organiseret og bliver derfor ved Stykkets Slutning dybt
beskæmmet, da hans adelige Velynder viser sig at være en
forklædt Lakaj. Maaske har Holbergs Stræben efter kunstnerisk
Maadehold her endogsaa ført ham noget for vidt, saa at
Hovedheltens Figur derved er bleven noget blegere og livløsere end det
for den sceniske Virkning havde været at ønske.

I højeste Grad virkelighedstro og scenisk virksom er
derimod Hovedfiguren i Den éllefte Junii. Ligesom Moliéres Monsieur
de Pourceaugnac saaledes fører Holbergs Komedie os de Lidelser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free