Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skaber, finde vi, som blandt andre A. Legrelle meget smukt har
udviklet, hos Moliéres Hovedpersoner stedse én fremherskende
komisk Karakterejendommelighed, som gennemtrænger hele
Personligheden, og fra Begyndelsen til Enden bliver sig selv lig. Gnieren,
Hykleren, den indbildte Syge vise Tilskueren hele Stykket igennem
kun denne ene Side af deres Væsen og ere, naar Tæppet falder,
lige saa lastefulde eller taabelige som i første Scene. Denne
Ejendommelighed ved Moliéres Karakterskildring har Holberg meget
vel erkendt og med Bevidsthed forsøgt at efterligne. Efter at
have dadiet de samtidige franske Dramatikeres skødesløse
Karaktertegning, bemærker han i sin første Epistola ad virum perillustrem:
»Derimod gives den rette Caracteer, naar den, der ageres om,
saa-ledes bliver forestillet, at hverken Frygt eller Gevalt eller Spot
kand raade Boed paa hans Daarlighed, af hvilken der endelig bliver
et artigt Udfald, som har holdet Tilskuerne længe i Uvished«.
Saadanne Karakterer ere f. Eks. Modenarren Jean de France, der
i Danseskridt optræder paa Scenen og i Danseskridt forsvinder
derfra, Gert Westphaler, den meget talende Barber, hvis ustandselige
Snaksomhed maa give sig Luft ved enhver Lejlighed, Storpraleren
Jacob von Tyboe, der fra først til sidst viser sig som en skrydende
Kujon, Rosiflengius i Det lykkelige Skibbrud, hvis lave Ondskab ikke
formaar at undergaa nogen Forandring, Vielgeschrey i Den
Stundes-lese, hvis Forstyrrethed synes ophøjet over alle Timelighedens
Omskiftelser. En saadan Karakter er fremfor alt den hungrende
Principrytter Don Ranudo de Golibrados i Komedien af samme
Navn, som i Begyndelsen af Stykket forbyder sin Datters
Gifter-maal med en brav og rig, men paa Aner fattig Adelsmand, og
som til Slutning, da Forbindelsen ved List alligevel er kommen i
Stand, af Græmmelse beslutter sig til at gaa i Kloster.
Men ved Siden af disse Typer, som gennemgaaende blive
sig selv lige, finde vi hos Holberg i Modsætning til Moliére ogsaa
Karakterer, som i Stykkets Løb undergaa en Forandring, for saa
vidt de til Slutning synes at være bievne forbedrede eller kurerede.
Ganske vist bliver Forandringen undertiden hidført paa en noget
udvortes og brat Maade: i Det arabiske Pulver beslutter Polidor
at forsage Alkymien, straks efter at han har erfaret, at man har
haft ham til bedste, i den honnette Ambition indser den rangsyge
Jeronimus straks sin Daarskab, da den formentlige Baron til
Slutning forvandler sig til en intrigerende Tjæner, og i
Barselstuen faar Corfitz, den stakkels indbildte Hanrej, paa én Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
