Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og disses Venner og Naboer. Med sine Syllogismer gør han Byens
Folk til Dyr og Stene og ytrer i sin Disputats med Per Degn,
Stedets Visdomsorakel, saa kætterske Meninger, at han vækker
Forfærdelse hos alle tilstedeværende. Men i Grunden er Erasmus
hverken hjærteløs eller dum og hans bedre Jeg bryder saa vel lige
overfor hans Kæreste som lige overfor hans yngre Broder
gentagne Gange igennem. Men hans gode Egenskaber formaa ikke
af sig selv at sejre over hans akademiske Stolthed. Hensynet til
philosophia instrumentalis er endnu stadig mægtigere end
Hensynet til hans Familje og hans Forlovede. Først da han selv
veti en voldelig Syllogisme bliver forvandlet til Soldat og maa gøre
Bekendtskab med Korporalstokkens Argumenter, kommer han til
den Indsigt, at tom Filosoferen ikke er det højeste Gode, men at
ogsaa Livets reale Magter have deres Betydning og Berettigelse.
Og ved denne Erkendelse blive hans slumrende Dyder vakte, saa
at han som nyt og bedre Menneske kan gaa Fremtiden i Møde.
Fjærner Holberg sig saaledes fra sit franske Mønster allerede
i de Stykker, hvor Heltens Karakter i Løbet af Handlingen
under-gaar en Forandring, saa træder der os dog en endnu større Forskel
i Møde, hvor Holberg har forsøgt at skildre os sammensatte,
flersidige Karakterer. Saadanne finde vi i de to Komedier,
hvori Holberg fører os Typerne paa den sædelig depraverede
sællandske og jydske Bonde for Øje: i Jeppe paa Bierget og
den ellefte Junii. Ved Skildringen af begge de nævnte Karakterer
viser Holberg os ikke som ellers én fremherskende
Ejendommelighed ved deres Væsen, men hele Personen staar mangesidet og
fuld af Modsigelser for vort Blik. Hos Jeppe se vi Underdanighed
og Hovmod, Modstandskraft og Svaghed, Retfærdighedstrang
og tyrannisk Sindelag Side om Side, hos Studenstrup parrer
sorgløs Dumhed og forsigtig Snuhed, smudsig Egennytte og
oprigtig Venskabsfølelse sig med hinanden; men i begge Tilfælde
se vi de modstridende Træk føje sig sammen til et helstøbt
Totalbillede, naturligere og troværdigere end de beundrede og
beundringsværdige, men det menneskelige Indhold hos de skildrede
Individualiteter ikke fuldt udtømmende Karakterer, som vi finde
hos Komediens franske Mester.
Den Forskel, der paa Karakterskildringens Omraade bestaar
mellem Moliére og Holberg, var dybt begrundet i begges Natur.
Moliére staar i det hele forstandsmæssig koldt som den strænge
Dommer lige overfor sine Figurer, »han tugtede,* som Goethe siger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
