Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
let erkendelig social Tendens i Forgrunden. Det er tilstrækkeligt
at erindre om Stykker som Le Tartuffe og Les femmes savantes
eller Erasmus Montanus og den politiske Kandstøber. Hos Moliére
er denne Tendens stedse uopløselig sammenknyttet med Lystspillets
Hovedperson eller Hovedpersoner; hos Holberg er dette ikke altid
Tilfældet. Foruden de Karakterkomedier, i hvilke en social
Tendens mere eller mindre afgort gør sig gældende, har han
ogsaa skrevet Tendensstykker, i hvilke der overhovedet ikke staar
nogen bestemt udpræget Karakter i Forgrunden som Hovedperson,
men hvor udelukkende Handlingen selv forfølger det Øjemed, at
bekæmpe forhaandenværende Ulæmper, eller at beskytte truede
Institutioner.
Et saadant Lystspil have vi ovenfor lært at kende i
Kilde-Reysen, hvori Holberg kæmper imod Troen paa Kirsten Piils
Kildes undergørende Kraft, og mod de mangfoldige deraf fremgaaende
Ulæmper. I den udmærkede Komedie Hexerie eller Blind Allarm
drager Holberg til Felts imod Overtroen paa Hekse og Djævelskab.
Skuespilleren Leander, der memorerer sin Rolle, bliver anset for
en Troldmand og bringer den hele By i Oprør. Med fuldendt
Kunst skildrer Holberg os, hvorledes Rygtet lavineagtigt vokser,
og hvorledes der deraf opstaar en Proces paa Liv og Død, som
naturligvis slutter med, at den anklagede bliver glimrende frikendt,
medens hans taabelige Modstandere lide et fuldkomment Nederlag.
Men Skuespillerens Sejr er tillige en Sejr for Skuespillet, ikke blot
Leanders Angribere ogsaa Teatrets Avindsmænd overhovedet blive
beskæmmede, og Komedien fremgaar med friske Kræfter af den svære
Krisis. Ligesom Holberg i Hexerie kæmper for Teatret, saaledes
tager han i Mascaraden Ordet for Maskeballerne. Disse vare
navnlig meget yndede hos den yngre Slægt, og ogsaa Holberg
betragtede dem med venligt Øje dels i Almindelighed paa Grund af
den sindrige Invention, dels i Særdeleshed fordi deres Bestaaen
var af væsentlig Betydning for hans Teaters Trivsel. Den ældre
Generation ansaa dem derimod mest for et ugudeligt
Nyheds-paafund, og denne Anskuelse deles i Komedien af den strænge
Herr Jeronimus og hans Ven Herr Leonard. Rigtignok have disse
to ganske særlig Anledning til at være denne Art af
Selskabelighed gram. Det allerede aftalte Giftermaal mellem deres Børn
truer næmlig med at gaa overstyr, fordi Leander paa et Maskebal
har forelsket sig i en fremmed Frøken, Leonora i en fremmed
ung Mand. For at undgaa det tvungne Giftermaal flygter Leander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
