Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raader skabt ét Kunstværk af fremragende Betydning. Baade ved
Indhold og Form danner Jule Stuen en skarp Kontrast til de hidtil
omtalte Komedier. Handlingen er ikke mere moralsk end i Moliéres
George Dandin: en letfærdig ung Dame bedrager sin lettroende
Gemal, ja hun bønhører endogsaa sin Galan, medens Ægtemanden
raaa lege Blindebuk med Bind for Øjnene. Men den ellers brugelige
Straf eller Omvendelse udebliver her ganske: da Bedraget kommer
for en Dag, opstaar der et almindeligt Virvar, som udgør Slutningen
paa Stykket. Om en gennemført Intrige eller organisk Sammenhæng
er der ikke Tale: ligesom i et Mellemspil af Cervantes eller Lope
de Vega drager en Række skarpt tegnede Figurer og overmodig
lystige Episoder forbi vort Øje, indtil endelig i det Moment, hvor
vi ere mest spændte paa den videre Udvikling, et pludseligt Knald
gør Ende paa det hele.
Lod Holberg i Jule Stuen sit Lune tumle sig af
Hjærtens-lyst, saa bestiger han i det satiriske Hundedrama Melampe den
værdige Kothumus. Om Besiddelsen af Køteren Melampe ligge
to Søstre i Strid, og imellem deres Tilbedere udbryder der en
grufuld Krig, som først bringes til Afslutning, da Pandolfus, de
fjendtlige Søstres Broder, hugger Melampe midt over og sender
hver af de stridende Parter sin Halvdel. Ligesom Holberg i
Peder Paars havde travesteret det heroiske Epos, saaledes
persif-flerer han her den heroiske Tragedie, og han selv betegner Stykket
som en Parodi paa Sørgespil, ’der kun bestaa i vidtløftige og
prægtige Ord. Men Digteren har kun ufuldkommen opnaaet sin
Hensigt: han holdt saa ængstelig fast ved den tragiske Form, at
han derved tilsidesatte det komiske Indhold; igennem stive
Aleksandrinere skrider Handlingen fremad i strængeste Stil, men af
Holbergs Festivitas er der i den pompøse Tragikomedie kun lidet
at spore.
Lige som Melampe er ogsaa Vigsses von Ithacia i sin ydre
Form en literær Satire. Dog er Stykket ikke rettet imod den
egentlige Tragedie, men efter Holbergs egen Angivelse imod »de
vanskabte, halvhundredeaars Comoedier«, imod de »Haupt- und
Staatsactioner« i Lohensteinsk Maner, som navnlig hans Medbejler
v. Quoten havde bragt paa Scenen. Men fra den polemiske
Travestis snævre Omraade stræber Holberg op til de klare Højder,
hvor Fantasien uindskrænket kan svinge sit Scepter. Ligesom i
de italienske Farcer, af hvilke han umiddelbart benytter to, Ulisse
et Circé og Arlequin Empereur dans la lune; kastes her det hoje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
