Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og det lave, det nære og det fjæme: Paris og Marcolfus, Helena
og Rosimunda vildt imellem hinanden. Personerne veksle hvert
Øjeblik Skikkelse og Udseende: snart ere vi i Grækenland, snart
foran Troja, snart hos Dido; i en Haandevending ere ti eller tyve
Aar forløbne.
I Midten af det hele har Holberg med genialt Greb stillet
den hultpatetiske Ridder Ulysses og hans vittig nøgterne Tjæner
Chilian. Det er den fra det spanske Drama bekendte Modsætning
mellem Ridder og Tjæner, som Holberg her atter har bragt paa
Scenen. Men medens hos Spanierne Tjæneren blot er en næsvis
Lømmel, der gør sig lystig over sin Herres ekstravagante Æventyr,
staa hos Holberg Ulysses og Chilian lige overfor hinanden som
Repræsentanter for Skin og Virkelighed. Ulysses er Personifikationen
af Teatrets imaginære Verden, Chilian Indbegrebet af det virkelige
Livs sunde Forstand. Saa snart de to træffe sammen, bryder
Striden løs af sig selv. I første Akt optræder den i Regyndelsen
skægløse Ulysses paa én Gang med et stort Skæg for at antyde,
at der i Mellemtiden er forløbet et Aar. Men Chilian, der ikke
formaar at berolige sig ved det udvortes alene, opdager snart, at
hans Herres Skæg ikke formaar at bestaa for en kritisk Prøvelse,
ti ved det første Greb beholder den skeptiske Tjæner sin Forbavselses
Genstand i sin Haand. Og da i sidste Akt Ulysses bejamrer
sin Gemalindes formentlige Utroskab, efterviser Chilian straks,
at denne Frygt ikke stemmer’ med Virkelighedens Love, idet
han regner ud for Ulysses, at Penelope nu i det mindste maa
være én og tresindstyve Aar gammel, og derfor næppe længere
for Alvor kan være Genstand for Frieri. Men ikke blot til
Ulysses, ogsaa til Stykkets andre Personer staar Chilian i
bevidst Modsætning. Stedse bringer han dem til at bekende Farve,
og viger ikke tilbage for nogen Konsekvens. Da Ulysses’ Ledsagere
af Dido ere bievne forvandlede til Svin, præsenterer Chilian dem
en Kokasse, og opmuntrer dem ved Hug til at tage for sig af
Retterne. Men Svinene rejse sig op og sige: saa sandt vi er
ærlige, saa skal I betale os disse Slag, min go Monsieur Wegner!
Er det ikke uforskammet at fordærve den hele Historie saaledes?
I dette Ocean af sublimt Vanvid drukne alle den Holbergske
Komedies typiske Fortrin og Fejl; hvad der ellers vilde være et
Fortrin: konsekvent Karakterskildring, gennemført Tidsenhed,
organisk sammenhængende Handling, vilde her være en Lyde: og
omvendt, alle den Holbergske Tekniks Fejl: hyppige Monologer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
