Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som omvendt bestaar af lutter kvindelige Roller. Dette bliver
imidlertid kun muliggjort derved, at en ung Pige forklæder sig
som Frier for at gøre den giftelyslne Fru Terentia sin
Opvartning, medens hun senere bliver forvandlet til Pige igen og optræder
i sin egen Skikkelse for at bringe den gamle Taabe til at indse
sin Daarskab. Forklædningsintrigen er her misbrugt i den Grad,
at al Troværdighed og sund Fornuft gaar til Grunde, uden at
Stykkets Mangler paa nogen Maade opvejes ved træffende
Karakterskildring eller vittig Dialog. Endnu mere fjæmer Holberg
sig fra den reale Virkelighed i Sganarels Reyse til det philosophiske
Land. De optrædende Filosofer ere simpelthen parodistiske
Personificationer af forskellige Skolers Læresætninger, og kim
Leanders og Sganarels Æventyr med de filosofiske Damer bringe
lidt Afveksling ind i Stykkets Monotoni.
Sgnanarels Reyse danner Overgangstrinet til Holbergs to
allegoriske Komedier Plutus og Republiqven. Medens Holberg i
den første Periode af sin dramatiske Virksomhed kun viser sig
lidet paavirket af Aristophanes har han i sin Alderdom digtet et
helt Lystspil efter dennes Forbillede. Men des værre har han
taget sig den store Atheners sidste og svageste Stykke, Komedien
Plutus, til Mønster. Imidlertid afviger Holberg baade med Hensyn
til Plan og Udførelse væsentlig fra Aristophanes. I den græske
Komedie er Handlingen meget simpel. Den blinde Plutus bliver,
efter at have lidt alt muligt ondt af slette Mennesker, venligt
optagen af den gode og gamle Chremylos. Denne sørger for hans
Helbredelse og bevirker derved, at mange brave Folk blive
velhavende, og at mange slette komme i Betryk. Armodens
advarende Skikkelse optræder kun som en flygtig Bifigur i en enkelt
Scene. Det danske Stykke er derimod, som ogsaa dets Undertitel
angiver, en »Proces imellem Armod og Rigdom«. Plutus, der ogsaa
her er blind, kommer til en By, der hidtil har staaet under Penias
Beskyttelse, for at frelse den fra Armodens Plager. Ved Borgeren
Timotheus’ Mellemkomst bliver Plutus gjort seende af Æskulapius
og fordeler med aaben Haand sine Skatte, medens Penia, skyet
af alle maa forlade Byen. Men snart se vi Rigdommens onde
Følger: Nid, Had og Strid ere traadte i Stedet for den
hidtilværende Tilfredshed og Endrægtighed, og alle ønske sig den
tidligere Tilstand tilbage. Dette Ønske gaar sluttelig i Opfyldelse:
Plutus bliver atter slaaet med Blindhed og Penia ført tilbage i
Triumf. Man ser, at Holberg har udvidet og omdannet Aristo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
