Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdensmand som Philinte. Dog frygter han ikke som denne for
at bekende Farve, naar Omstændighederne kræve det, ja lægger
end ikke Dølgsmaal paa sin Mening lige overfor sit Hjærtes
Dame. Leonora endelig er ikke som Lucretia en halvdannet
Kræmmerske, men ligesom Céliméne en distingveret ung Enke
af de højere Selskabsklasser. Dog er hun ikke som sit Forbillede
en raffineret Kokette, men en fornemt tilbageholdende Frue, der
først efter omhyggelig Overvejelse har i Sinde at træffe sit Valg.
Ogsaa Bipersonerne have her et ædlere Præg end i Den
Vægelsindede. Christopher, Erastes Tjæner, er kun et ganske ordinært
Liberimenneske, medens Petronius, Cosmoligoreus’ Famulus, er en
saare opvakt ung Mand, der ikke sjældent bringer sin Herres
Filosofi til at kæntre. Pernille er som Lucretias Tjænestepige
simpelthen den sædvanlige Jomfru Næsevis; som Leonoras Terne
er hun derimod dennes fortrolige og deler alle hendes Studier og
Interesser.
Den Vægelsindede er en af Holbergs første Komedier, maaske
den allerførste, Philosophus udi egen Indbildning en af de sidste,
maaske den allersidste. Der ligger en lang Udvikling imellem
disse to Punkter. Ved Begyndelsen og ved Slutningen af sin
dramatiske Virksomhed vender Holberg tilbage til Moliére, først
og sidst tager han sig Mesterens mest ophøjede Værk til
Forbillede. Var Efterligningen i hans Ungdom kun ufuldkommen
lykkedes for ham og havde han mod sin Vilje draget sit Mønster
ned i en lavere Region, saa hæver han sig her baade i aandelig
og social Henseende til højere Sfærer og kommer sin store
Forgænger saa nær, som det overhoved var ham muligt. Men idet
han behandlede sit Stof paa selvstændig Vis og forvandlede
Elskerindens og Kammerpigens staaende Figurer til levende
Individualiteter, blev han tillige til Forbillede for Lessing, som i sit ypperste
Lystspil genvakte begge disse Typer til nyt Liv. Naar vi hos
Holberg læse Optrinene mellem Leonora og Pernille, da bæres det
os for, som saa vi i Aanden Minna von Bamhelms sollyse
Smil, som hørte vi hendes Franciscas sølvklare Stemme fra det
fjærne.
Julius Hoffory.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
